Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: ca. 1 time
Ingredienser:
700 g kalvekød (bovkød eller inderlår)
1 laurbærblad
5 sorte peberkorn
evt. 4-5 stilke timian
3 spsk. smør
½dl hvedemel
2½ dl piskefløde (eller mælk)
1 bundt grønne asparges (500 g)
salt og peber
Drys:
1 bundt dild (eller persille)
Tilbehør:
kartofler
- Skær kødet i store tern, kom dem i en gryde, dæk med vand, og kog op sammen med laurbærblad, peberkorn og evt. timian. Fjern evt. skum fra overfladen med en ske, og lad kødet simre helt mørt i 45-60 min.
- Sigt kødet fra, og kog suppen ind, til der er ½ l tilbage. Tag krydderierne op.
- Smelt smør i en gryde, og rør mel i til en smørbolle. Spæd med suppe og fløde. Kog sovsen godt igennem i 5 min.
- Knæk enderne af aspargesene, og skær dem i mindre stykker på 2-3 cm. Kog dem i suppen i 3 min., til de er møre med lidt bid.
- Kom kødet i sovsen, kog godt igennem, og smag til med salt og peber. Spæd evt. med vand eller mælk, hvis sovsen er for tyk.
- Servér frikasséen med et drys plukket dild og kogte kartofler.