Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Kikærteburger avocadocreme
Foto: Ditte Ingemann Kikærteburger med avocadocreme

Kikærteburger avocadocreme

Kikærteburgere med avocadocreme

Dejlig, krydret burger, som mætter mindst lige så godt som en burger med oksebøf.

plate 4
printer Print

200 g kikærter, kogte
200 g røde kidneybønner, kogte
1 æg
1 fed hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt chili
½ bundt koriander eller persille
4 spsk rasp salt og peber
2 spsk sesamfrø
4 spsk neutral olie til stegning

2 modne avocadoer
2 spsk drænet yoghurt salt og peber
1 rødløg
3 tomater
½ salathoved
½ bundt koriander
4 grove burgerboller

Sådan gør du

1/ Blend kikærter, bønner, æg, hvidløg, krydderier og krydderurter sammen i en skål med en stavblender. Vend rasp rundt i farsen, og tilsæt en smule mere, hvis farsen er for våd – den skal have konsistens som frikadellefars. Smag til med salt og peber.

2/ Lad farsen hvile på køl i ca. 30 min, hvorefter den formes til bøffer, som vendes i sesamfrø. Steg bøfferne i olie, indtil de er faste og gyldne, ca. 5-6 min på hver side. Bøfferne må ikke være for tykke, da de så kan være svære at få ordentligt gennemstegte.

3/ Mos kødet fra avocadoerne sammen med yoghurt, salt og peber. Skær rødløg og tomater i tynde skiver. Smør burgerbollerne med avocadocremen, og kom salatblade, løg, tomat, koriander og en bøf i hver burgerbolle. Servér.

Der er 480 kcal pr. skive.

Se, hvad vi ellers skriver om: Burger og Kikærter