Kinesiske kåldolmere med dippingsovs
SPONSORERET indhold

Kinesiske kåldolmere med dippingsovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv nogle lækre kåldolmere med kinakål og en krydret fars. Vi har brugt en kinesisk bambusdampkoger, men du kan også bruge en gryde med en dampindsats eller en dampovn.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
11. jan. 2024 | Opskrift | Hjemmet
4 personer | Total: en time, 15 min | Arbejdstid: 45 min

Ingredienser

Kåldolmere:

  • 1 stort kinakål (eller spidskål)
  • 2 fed hvidløg
  • 10 g frisk ingefær
  • 1 spsk. olie
  • salt og peber
  • 400 g hakket svinekød
  • 1 æg
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. sesamolie

Dippingsovs:

  • 1 rød chili
  • 2 spsk. sesamfrø
  • forårsløgtoppe
  • 4 spsk. sød chilisauce
  • 2 spsk. sojasauce
  • 2 spsk. risvineddike (eller æblevineddike)
  • 1 spsk. sesamolie

Tilbehør:

  • kogte ris
  • grøntsager (f.eks. pak choi og gulerødder)

Sådan gør du:

  1. Kåldolmere: Tag de 12 yderste store blade af kålen. Del inderkålen igennem på langs, og snit den ene halvdel fint, og gem den anden til en anden ret.
  2. Pil og hak hvidløg og ingefær fint, og steg det blankt i olie sammen med den snittede kål. Krydr med salt og peber, og afkøl.
  3. Rør det hakkede kød sammen med æg, fintsnittede forårsløg (gem det grønne til sovsen), sojasauce og sesamolie. Tilsæt den afkølede kål.
  4. Blanchér de hele kålblade i kogende, letsaltet vand. Dyp dem i koldt vand, og dryp dem godt af på et rent viskestykke.
  5. Læg en skefuld fars på den tykke ende af hvert kålblad, og rul bladet omkring farsen. Læg kålpakkerne på et stykke bagepapir på en rist eller i en kinesisk bambusdampkoger, og damp dem over en gryde med 2-3 cm kogende vand under låg i 18-20 min., til farsen er gennemvarm (80 grader).
  6. Kog risene imens, og damp friske grøntsager i 8-10 min.
  7. Dippingsovs: Rens chilien for frø og mellemvægge, og snit den fint. Rist sesamfrøene på en tør, varm pande. Tilsæt chili og snittede forårsløgtoppe, vend rundt, og hæld det ud på en tallerken til afkøling. Rør alle de øvrige ingredienser sammen, og tilsæt sesamblandingen.
  8. Nyd kåldolmerne friskdampede med kogte ris, dippingsovs og dampede grøntsager.

Anbefalet til dig