Kalvefrikasse
SPONSORERET indhold

Kalvefrikasse

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

De spæde forårsgrøntsager kommer fint til sin ret i denne lette frikasse, som smager dejligt af forår.

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
03. maj. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4 | Total: en time, 55 min

Ingredienser

Kød & kogelage:
1 kg kalvekød – bov, klump eller tykkam
2 gulerødder, skåret i store tern
1 mellemstort løg
200 g knoldselleri, skåret i store tern
2 kviste frisk timian
1 dl hvidvin
10-15 hele peberkorn
4 enebær
2 friske laurbærblade
Frikasse:
2 spsk smør
3 spsk mel
1 liter bouillon (fra kalvekødet)
ca. 1 ½ dl piskefløde
1 tsk dijonsennep
1 tsk salt + friskkværnet peber
1 bundt nye små gulerødder
1 bundt grønne asparges
250 g ærter, gerne friskbælgede
lidt frisk dild til at drysse over den færdige frikasse
Tilbehør: evt kogte nye kartofler

Sådan laver du kalvefrikasse:

Kom alle ingredienserne til kogelagen i en stor gryde, og dæk med koldt vand. Bring vandet i kog og lad det simre i ca 1 ½ time, imens du skummer urenheder væk undervejs. Tag så kødet op, og sigt grøntsager og krydderurter fra lagen. Gem kogevandet/bouillonen. Skær kødet i mundrette bider på ca 2 x 2 cm. Alt det her kan du sagtens lave dagen i forvejen.

Til selve frikasseen; smelt smørret i en gryde, og rør melet ud heri. Rør grundigt over medium varme, til opbagningen er glat og slipper siderne. Spæd op med lagen fra kalvekødet, og tilsæt fløde, sennep og salt og peber.

Gør grøntsagerne klar, og bring en gryde vand i kog med 1 tsk salt. Tilsæt grøntsagerne, når vandet spilkoger. Efter ½ minut hældes vandet fra. Kom de afdryppede grøntsager sammen med kødet i saucen, og varm det hele op et par minutter. Servér frikaseen varm med friskhakket dild og nye kartofler til.

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter