Opskrift på majskartoffelkager med spicy tomat-chutney
SPONSORERET indhold

Majskartoffelkager med spicy tomat-chutney

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
19. aug. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4 | Total: 30 min

Ingredienser

 

500 g kogte kartofler
2 majskolber
2 æg
2 spsk hvedemel
1 dl kærnemælk
1 tsk groft salt
1 tsk stødt koriander
1 bdt frisk koriander
3 spsk neutral olie til stegning

Chutney
500 g tomater
½ rød peberfrugt
2 spsk hvidvinseddike
2 spsk sukker
1 tsk groft salt

Sådan laver du majskartoffelkager

1. Mos kartoflerne i en stor skål. Brug en brødkniv til at skære majskernerne fri fra kolberne og bland dem i kartoffelmosen. Rør æg, mel, kærnemælk, salt og stødt koriander i. Gem lidt af den friske koriander – hak resten groft og kom i farsen.

2. Varm olien i en nonstick pande. Form små kager af farsen i hænderne, og steg dem 3-4 minutter pr. side i den varme olie.

3. Hak imens tomaterne groft og peberfrugten fint, og kom det hele i en gryde sammen med eddike, sukker og salt. Kog chutneyen sammen, til den tykner – det tager ca. 10 minutter. Servér den sammen med de lune majskager.

Tip:
Lav gerne en ekstra portion chutney og gem den på glas i køleskabet. Den kan holde sig en uge og passer også godt til mange kød retter, f.eks. en grillet svinekotelet eller stegt kylling.