Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Mandelhalvmåner
Foto: Line Thit Klein Mandelhalvmåner

Mandelhalvmåner

Mandelhalvmåner

Skønne, lette, små mandelkager med en snert af parfumeret orangesmag.

Print

Ca. 50 småkager
150 g smuttede mandler
150 g blødt smør
60 g flormelis
200 g mel
¼ tsk bagepulver
1 usprøjtet appelsin, skal herfra
½ usprøjtet citron, skal herfra
1 tsk mandelessens

Sådan gør du

Start med at riste mandlerne let gyldne i ovnen, de skal have 8-10 min ved 180 grader. Lad dem køle helt af, og blend 2/3 til mandelmel. Hak den sidste tredjedel fint. Pisk smørret med flormelis, til det er lyst og cremet, det tager ca. 6-8 min, og tilsæt mel, mandelmel, bagepulver, hakkede mandler og appelsin- og citronskal. Rør et øjeblik, indtil dejen er ensartet. Lad dejen hvile en halv time i køleskabet, og form den så til små måner på tykkelse med en lillefinger.

Læg månerne på to bageplader belagt med bagepapir, og bag småkagerne ved 180 grader i ca. 10-12 min, eller til de er gyldenbrune. Lad kagerne køle af, og læg dem så i en lufttæt kagedåse, og drys dem med flormelis.


PRØV OGSÅ: Klassisk julekage