Opskrift på matcha-shake
SPONSORERET indhold

Matcha-shake

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Matcha er rig på antioxidanter og indeholder i øvrigt koffein. Det smager bittert og har en ret speciel smag. Prøv denne shake, der også har mange søde elementer, så de fleste kan være med. Boost gerne din shake med lidt moringapulver, der er fuld af blandt andet jern, A og E vitamin og er nemt at bruge i en shake.

Foto: Anders Schønnemann
26. apr. 2016 | Opskrift | ALT for damerne
Shake til 2 personer

Ingredienser

Af Louisa Lorang

½ ananas
1 æble, gerne granny smith
1 avocado
1 blød daddel (uden sten)
1 tsk matchapulver
evt. 1 tsk moringapulver (kan udelades)
2 dl god æblemost
½ lime, saften heraf

Skær skræl og stok af ananassen, og kasser det. Skær kernehuset fri fra æblet (skrællen bliver på). Tag avocadokødet ud af avocadoen.

Blend ananas, æble, avocado, daddel, matcha og evt. moringa sammen med æblemost i 1-2 minutter.

Smag til med lime, og nyd straks iskold.