Ingredienser
Arbejdstid: 40 min.
Koge/stegetid: 1 time og 10 min.
Fryse-egnet
Ingredienser:
500 g nakkefilet (i store tern)
1+1 spsk olivenolie
salt og peber
1 løg (finthakket)
3 fed hvidløg (finthakket)
10 g frisk ingefær (finthakket)
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk paprika
¼ tsk stødt cayennepeber
1 dåse hakkede tomater
2 dl vand
1 lille græskar (500 g frugtkød)
50 g rosiner
Tilbehør:
couscous
frisk koriander
- Brun kødet på en stegepande med olie og krydr med salt og peber.
- Steg løgene blanke i en stegegryde med olie og tilsæt kød, hvidløg, ingefær og krydderier.
- Steg under omrøring et par min. og tilsæt tomater og vand. Lad retten simre under låg 45 min.
- Skær imens græskarret i både og skrab kernerne ud. Skær skrællen af og skær frugtkødet i tern. Vend dem i gryden sammen med rosinerne og lad retten simre yderligere ca. 20 min. – til alt er mørt.
- Smag til med salt og peber og servér med dampet couscous (efter pakkens anvisning) og frisk koriander.