tiramisu opskrift
SPONSORERET indhold

Nem og hurtig tiramisu

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Tiramisu er en klassisk italiensk dessert, som normalt anrettes i et fad. Her laver vi den i en lidt hurtigere version, hvor ladyfingers og mascaponecreme portionsanrettes i glas.

Af: Frederikke Wærens Foto: Frederikke Wærens
22. apr. 2024 | Opskrift | ALT for damerne
8 stk.

Ingredienser

Opskriften er til 8 stk.

Mascarponecreme

  • 2 æggeblommer
  • 65 g sukker
  • 1 tsk vaniljepasta
  • 250 g mascarpone
  • 2 dl piskefløde
  • 2 æggehvider

Desuden

  • Ca. 16 ladyfingers (sprøde Savoardismåkager)
  • 2 dl stærk, kold kaffe
  • Kakao til drys

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljepasta meget grundigt til en lys og luftig æggesnaps.

Tilsæt mascarponen og pisk det hurtigt sammen.

Pisk fløden til en fast flødeskum, og vend den forsigtig i cremen.

Pisk nu æggehviderne helt stive, og vend også dem i cremen.

Knæk to ladyfingers, og kom i hvert glas.

Fordel først kaffe over ladyfingers i glassene og derefter mascarponecremen.

Drys kakao på cremen, det er lettest med en lille si.

Desserterne kan serveres med det samme eller opbevares på køl indtil servering.

Anbefalet til dig