Nemme knækbrød
SPONSORERET indhold

Nemme knækbrød

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse knækbrød er supernemme at lave og rigtig gode, hvis du ikke er storsulten om morgenen – spis et par stykker med f.eks. et par tynde skiver ost på.

Af: Ditte Ingemann Foto: Ditte Ingemann
04. okt. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
15 stk. knækbrød

Ingredienser

Nemme knækbrød
 
15 g græskarkerner
25 g hørfrø
20 g solsikkekerner
75 g havregryn
75 g grahamsmel
0,5 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 dl vand
1 spsk olivenolie
æg til pensling
sesamfrø eller birkes til pynt

Sådan laver du nemme knækbrød

1. Kom kerner, frø, havregryn, mel, salt og bagepulver i en skål og tilsæt vand og olie. Rør det hele godt sammen – dejen skal være en smule klistret.

2. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og rul den, indtil den er ca. 3 mm tyk. Fjern det øverste stykke papir, og skær dejen ud i passende knækbrødsstørrelse, enten firkantede, runde eller som stjerner. Læg dem på en bageplade med papir. Pensl dem med æg, og drys med sesamfrø eller birkes.

3. Bag knækbrødene i ca. 20 min ved 200 grader, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

[65 kcal pr. knækbrød]

Se også opskrift på Grove vafler med kanel

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter