Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: 40 min.
Ikke fryse-egnet
4 store pærer
1⁄2 l pærecider
1 appelsin (usprøjtet)
75 g farin
75 g sukker
1 stk hel kanel
10 g frisk ingefær
Tilbehør:
vaniljeis eller flødeskum
- Hæld cider i en gryde og tilsæt fintrevet appelsinskal, appelsinsaft, farin, sukker, kanel og skrællet ingefær. Bring det i kog og lad det simre 5 min.
- Skræl pærerne og udbor kernehusene. Læg dem i ciderlagen og lad dem simre møre – ca. 20 min. Tag pærer og hele krydderier op og kog lagen ind, til den tykner – ca. 15 min.
- Hæld den tykke lage over pærerne og servér dem lune eller afkølede med is eller flødeskum.