Pasta opskrift med pesto
SPONSORERET indhold

Pasta med pesto rørt med mandler og mynte

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mette Mølbak Foto: Line Thit Klein
21. jan. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
5

Ingredienser

30 g pinjekerner
30 g mandler
Ca. 3 store håndfulde basilikum
1 håndfuld mynte
1 fed hvidløg
salt og peber
½ l god olivenolie (skal være afkølet)
50 g parmesan
400 g spagetti eller linguini.

Sådan gør du

Rist mandler og pinjekerner på en pande og lad dem køle af.
Pluk basilikum og put det i en blender med mynte, hvidløg og mandler, pinjekerner samt lidt salt og peber.
Tilsæt derefter den afkølede kolde olivenolie indtil at pestoen har den rigtige konsistens. Riv parmasanen helt fint og vendes den i til sidst med en dejskraber.

Kog pastaen i rigeligt vand efter anvisning på pakken og hæld vandet fra.
Når pastaen skal serveres er det vigtigt at pestoen først vendes i, når pastaen er taget væk fra blusset, så den ikke er for varm.
Vend evt. pasta og pesto sammen i en skål og server med det samme.

TIP:
Et godt råd er at tilsætte 2 isterninger, når pestoen blendes, så den hele tiden er kølig. Det holder på farven og smagen.