Pulled pork-burger
SPONSORERET indhold

Pulled pork-burger

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Nem og meget velsmagende ret med super mørt kød, der trækkes fra hinanden med 2 gafler. Det tager noget tid at tilberede kødet, men du kan sagtens stege det dagen før.

Af: Martin Dyrløv Foto: Martin Dyrløv
09. feb. 2015 | Opskrift | Hjemmet
(8 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 1 time
Marinering: min. 3 timer
Stegetid: 5 timer
Pulled pork:
1 kg nakkefilet
1 spsk. farin
1 spsk. groft salt
½ spsk. paprika
½ spsk. sennepspulver
friskkværnet sort peber
1-2 fed hvidløg
Coleslaw:
¼ hvidkål
250 g gulerødder
1 peberfrugt
lidt bredbladet persille
75-100 g mayonnaise
1 dl cremefraiche (eller yoghurt)
1 spsk. æblevineddike
2 tsk. dijonsennep
en smule tabasco
salt og peber
Endvidere:
8 små burgerboller (eller halve grove pitabrød)
evt. 1 rødløg

  1. Skær synligt fedt og sener af kødet.
  2. Bland farin med de tørre krydderier og knust hvidløg, og gnid det godt ind i kødet. Læg kødet i en frysepose i køleskabet i min. 3 timer og gerne natten over.
  3. Læg kødet i en stegegryde, og brun det i ovnen ved 225 grader i ca. 20 min. Læg låg på, skru ned til 125 grader, og lad kødet stege i ca. 4 timer, til det er meget mørt.
  4. Tag gryden ud af ovnen. Varm op til 225 grader igen. Læg kødet på en bageplade med bagepapir, og steg det sprødt i ca. 10 min. Lad det hvile i ½ times tid, og riv det så i strimler med 2 gafler.
  5. Coleslaw: Skær stokken ud af kålen. Snit kålen meget fint. Skræl gulerødderne, og riv dem groft. Rens peberfrugten, og snit den fint. Skyl persillen, og pluk den i blade, eller hak den groft. Bland grønsagerne i en stor skål.
  6. Rør resten af ingredienserne sammen til en dressing. Smag til med tabasco, salt og peber og vend det i grønsagerne. Lad salaten trække i min. 1 time og gerne til næste dag.
  7. Lun bollerne og fyld dem med kød og coleslaw og evt. lidt fintsnittet rødløg.