Rabarbertrifli med creme
SPONSORERET indhold

Rabarbertrifli med creme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Mhhh lav en lækker dessert med sommerens rabarber og creme.

24. jun. 2011 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: ca. 5 min.
Trækketid: midst 1 time
Ikke fryse-egnede

Rabarberkompot:
325 g rabarberstilke (uden blade)
125 g sukker (evt. mørkt rørsukker)
evt. ½ stang vanilje

Triflicreme:
½-1 vaniljestang (afhængigt
af sort og størrelse)
2½ dl sødmælk
25 g sukker (+ lidt til drys)
3 æggeblommer (pasteuriserede)
25 g majsstivelse (maizenamel)
1 dl piskefløde (letpisket flødeskum)

Til triflien:
ca. 16 makroner
1 dl portvin

Drys:
2-3 spsk pistacienøddekerner

Sådan laver du rabarbertrifli med creme

  1. Rabarberkompot: Skær bladene og lidt af foden på rabarberstilkene væk og skyl dem. Skær dem ud i mindre stykker og læg dem i et ovnfast fad. Bland rabarberstykkerne med sukker og tilsæt evt. kornene af vaniljestangen og den tomme stang. Dæk fadet med sølvpapir, og sæt det i ovnen i 15-20 min. ved 200 grader, til rabarberne er møre, men ikke mosede.
  2. Triflicreme: Flæk vaniljestangen og kom kornene og den tomme vaniljestang i en gryde med mælk, sukker, æggeblommer og majsstivelse. Pisk det godt sammen. Kog cremen under omrøring i ca. 4 min. Si cremen over i en skål. Drys cremen med sukker, så den ikke trækker skind. Sæt den i køleskabet. Når cremen er kold, fjernes vaniljestangen, og cremen vendes med letpisket flødeskum.
  3. Saml rabarbertriflien: Læg makroner i bunden af et portionsglas og hæld lidt portvin over. Læg et lag rabarberkompot på og lad det trække 1 times tid. Læg kold triflicreme øverst i glasset og drys med hakkede pistacienødder og servér straks.