Ingredienser
Arbejdstid: 40 min.
Bagetid: ca. 30 min.
Fryse-egnet
150 g hvedemel (2½ dl)
2 spsk flormelis
100 g smør
100 g kvark
Fyld:
250 g ricotta
175 g sukker (ca. 2 dl)
2 æg
50 g rosiner
50 g syltet appelsinskal
25 g mandler (flækkede)
revet skal af 1 citron
Drys:
flormelis og revet citronskal
- Findel smørret i mel og flormelis og bland kvark i. Saml dejen. Hvis den er for blød, må der æltes lidt mere mel i. Lad dejen hvile koldt en halv times tid.
- Fyld: Rør ricotta med sukker og rør æggene i. Bland de øvrige ingredienser i.
- Rul dejen ud til en rund plade og beklæd en smurt tærteform med den udrullede dej. Kom fyldet i.
- Bag tærten ved 185 grader i 30 min.
- Drys tærten med sigtet flormelis og evt. lidt fintrevet citronskal, før den serveres.