Salat med figner, parmaskinke og pecorino
Foto: Anders Schønemann | Salaten med figner er sød og salt på samme tid og smager fantastisk.
ALT for damerne

Salat med figner, parmaskinke og pecorino

Salat med figner, parmaskinke og pecorino

Lækker salat med figner og pecorinoost - den skønne salat er både sød og salt på samme tid og smager fantastisk. Passer rigtigt godt som tilbehør til grillet kød, eller som en let frokost på en varm dag.

Af Mai Knauer 20.apr.2017 Mad

20 MIN.

Salat med figner til 4 personer

150 g blandet salat
300 g pecorinoost
600 g modne figner
1 bundt mynte
1 bundt basilikum
150 g parmaskinke

Tilbehør til salaten : brød

Dressing:
2 spsk olivenolie
2 spsk acaciehonning
salt
friskkværnet peber

Sådan laver du salat med figner

1. Skyl salaten, og slyng den tør. Kom salaten i en stor skål. Skær pecorinoosten i tynde flager.

2. Skyl fignerne, og skær dem i kvarter. Skyl mynte og basilikum, og befri dem for stilkene. Kom det hele i skålen sammen med salaten.

 

PRØV OGSÅ: Tacos med frisk salsa og tartaresauce

3. Bland alt til dressingen, og kom den over salaten. Fordel parmaskinken i salaten. Server med brød.

Læs alt om Sunde salater Tilbehør
Henter...