TILMELD DIG KVINDELØBET SENEST D. 31. MARTS FOR KUN 239 KR.

Opskrift på salat med røget laks og blomkål
Foto: Line Thit Klein Salat med røget laks og blomkål

Opskrift på salat med røget laks og blomkål

Salat med røget laks og blomkål

printer Print
clock 15 minutter
plate 4

2 hjertesalathoveder
½ blomkål
1 spsk grov sennep
½ spsk honning
2 spsk citronsaft
lidt sort peber
1½ spsk kapers, grofthakket
2 spsk olivenolie
salt og peber
4-8 skiver røget laks
3 spsk dild, plukket

Tilbehør: groft brød

Sådan gør du

Skyl salaten og slyng den fri for vand i en salatslynge. Fjern yderbladene fra blomkålen og skær hovedet i små buketter. Bring en gryde med vand og salt til kogepunktet, og kog blomkålsbuketterne 2-3 min. Kom dem i en sigte og overhæld med koldt vand.

Rør en dressing af grov sennep, honning, citronsaft, sort peber, kapers og olivenolie. Bland blomkålen i dressingen og krydr med salt og peber

Anret salaten på et fad, kom røget laks herpå og blomkålen henover. Top med plukket dild over salaten. Krydr med lidt ekstra peber og servér salaten med groft brød.

TIP

Prøv også salaten til en frokost i weekenden.
Se, hvad vi ellers skriver om: Blomkålssalat, Laks, Sunde salater, Dansk mad, Blomkål, Frokost og Tilbehør