Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Små cheesecakes med rabarber
Foto: Martin Dyrløv

Små cheesecakes med rabarber - opskrift fra Hjemmet

Små cheesecakes med rabarber

Sprøde og fyldige cheesecakes gør altid underværker som dessert.

8 cheesecakes
Print

Arbejdstid: 1½ time
Køletid: mindst 2 timer
Bund:
200 g digestivekiks (fuldkorn)
2 spsk. farin
75 g smør
Fyld:
5 blade husblas
150 g rabarber
1 dl vand
75 g sukker
1 stang vanilje
50 g sukker
1 citron (øko)
250 g mascarpone
200 g flødeost naturel
3 æggehvider (evt. pasteuriserede)
3 spsk. sukker
Pynt:
350 g rabarberstilke
3 dl vand
3 spsk. citronsaft
150 g sukker

  1. Bund: Knus kiksene (brug evt. en foodprocessor), og bland dem grundigt med farin og smeltet smør. Pres massen ud i bunden af en springform (26 cm). Sæt den i køleskabet.
  2. Fyld: Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand.
  3. Rens rabarberne, skær dem i mindre stykker, og kog dem med vand og sukker i 5 min. Si saften over i en skål. Knug vandet af husblassen, og smelt den i rabarbersaften.
  4. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mos dem sammen med sukker og fintrevet citronskal.
  5. Pisk mascarpone og flødeost sammen med vanilje/citronsukkeret, og pisk rabarbersaften i.
  6. Pisk æggehviderne stive med sukker, og vend dem i cremen.
  7. Hæld cremen i formen, og sæt den tilbage i køleskabet i mindst 2 timer.
  8. Pynt: Rens rabarberstilkene, og ”skræl” dem i lange bånd med en kartoffelskræller eller en kniv – de skal være ca. 2 mm tykke.
  9. Kog en lage af vand, citronsaft og sukker, og kog 2-3 rabarberbånd i lagen ad gangen i 20-30 sekunder. Læg dem på et rent viskestykke (eller køkkenrulle). Skær kagen løs kanten rundt, og åbn formen. Udstik til 8 portionskager med en rund udstikker på ca. 7 cm.
  10. Dæk kagerne med rabarberbånd på toppen, og klip dem til, så de går lidt ned ad kanten. Læg derefter et bånd rundt om kanten. Pensl rabarberne med den resterende sukkerlage, og sæt kagerne tilbage i køleskabet indtil servering (min. 2 timer).
Se, hvad vi ellers skriver om: Cheesecake og Dessert