Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Simreretten her egner sig perfekt til de kolde efterårsmåneder.
Foto: Pia Enghild Simreretten her egner sig perfekt til de kolde efterårsmåneder.

Simremad

Spidsbryst i røget chilisauce med ostegratineret majsbrød

En krydret simreret, der varmer kroppen op. Server gerne cremefraiche ved siden af til at tage toppen af den pikante og lidt stærke chipotlechili.

plate 4 personer
printer Print

Spidsbryst:
2 spsk olivenolie
800 g oksespidsbryst, skåret i grove tern
salt og peber
1 løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, knuste
1 tsk mild røget paprika
1 stk chipotlechili, finthakket
40 g brun farin
1 spsk tomatkoncentrat
400 g flåede tomater
2 stk gulerødder, i grove tern
250 ml okseboullion
3 laurbærblade

Majsbrød:
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
90 g polenta
175 ml kernemælk
80 g parmesan, revet
60 g koriander, hakket
1 rød chili, finthakket

Sådan gør du

Spidsbryst: Varm 1 spiseskefuld olie i en gryde, og brun kødet grundigt. Smag til med salt og peber. Fjern kødet fra gryden, og stil til side. Svits løg, hvidløg, paprika og chipotlechili i et minut, og tilsæt derefter kødet samt de øvrige ingredienser. Bring i kog, og reducer derefter varmen, og lad det simre under låg i ca. 3 timer, indtil kødet er dejligt mørt.

Kom det hele op i et ovnfast fad, og gør klar til gratinering. Majsbrød: Tænd for ovnen ved 200 grader. Bland alle ingredienserne sammen til en jævn dej. Kom skefulde af dejen oven på kødet, så de næsten dækker. Stil fadet i ovnen, og bag i ca. 20 minutter, indtil dejen er bagt og flot gratineret. Server med syltede agurker eller andet surt samt godt brød.

Tip

Chipotlechili er tørret og røget jalapeñochili, som du kan købe i specialbutikker og velassorterede supermarkeder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Polenta