Squashkage med blommer
SPONSORERET indhold

Squashkage med blommer

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lige nu er der masser af søde blommer, og de er oplagt at bruge i bagværk og søde sager. En af sæsonens andre afgrøder er squash - så vi har slået dem sammen i én kage.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
26. aug. 2021 | Opskrift | Hjemmet
1 kage/ca. 12 stk. | Total: en time, 30 min | Arbejdstid: 45 min

Ingredienser

  • 1 squash (150 g revet)
  • 1 dl koldpresset, neutral olie (f.eks. solsikke eller raps)
  • 100 g sukker
  • 100 g farin
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ¼ tsk. salt
  • 350 g blommer
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 spsk. mel

Glasur:

  • 100 g flødeost
  • 50 g blødt smør
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 150 g flormelis

Sådan gør du:

  1. Vask squashen, og riv den groft. Bland med sukker, farin, æg og vaniljesukker.
  2. Sigt mel og bagepulver sammen, og tilsæt salt. Rør det i dejen.
  3. Skyl og udsten blommerne, og skær dem i små stykker. Vend dem sammen med sukker, kanel og mel, og bland dem i dejen.
  4. Hæld dejen i en ringform, der er smurt med smør og drysset med mel. Bag kagen midt i ovnen ved 180 grader i 45-55 min. Tjek med et træspyd om kagen er gennembagt, og lad den stå i formen i 10 min., før den vendes ud på en rist til afkøling.
  5. Pisk flødeost og smør godt sammen, og tilsæt vaniljesukker. Pisk sigtet flormelis i lidt ad gangen til passende smag og konsistens.
  6. Pynt kagen med glasur og evt. tynde blommebåde.

Anbefalet til dig