Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Dæk op med hvide farver, sæt simpel mad med stor smag på bordet, og mærk julefreden sænke sig
Foto: Maria Kejser Petersen Dæk op med hvide farver, sæt simpel mad med stor smag på bordet, og mærk julefreden sænke sig.

Svinebryst med løg og pastinakker

Her klarer ovnen det meste af arbejdet. Tag sværen af ribbenstegen, og smør den i stedet med en sød, salt og stærk marinade.

plate 4 personer
printer Print

Steg:
1 ribbensteg på ca. 1,2 kg (få slagteren til at skære sværen
af, eller gør det selv)
½ dl sennep
½ dl tamari (alternativt
kinesisk soja)
4 fed hvidløg, revet
2 spsk honning
2 dl vand

Grønt:
4 pastinakker
8 små løg
4 spsk olivenolie
salt
1 bundt frisk timian til servering

Sådan gør du

Af Mette Helbæk 

Steg:
Sæt ovnen på 180 grader. Bland sennep, tamari, hvidløg og honning sammen, og fordel det på ribbenstegen. Læg den i et fad ­eller en stegegryde, og hæld ­vandet ved. Lad kødet stege i ca. 2 timer, til det er meget mørt. Hold øje ­undervejs, og læg et stykke ­bagepapir hen over stegen, hvis den begynder at blive for sort. Skær stegen i skiver ved servering, og brug stegelagen som sauce.

Grønt:
Skrub pastinakkerne rene og halver både dem og løgene. Lad gerne skrællerne sidde på. Kom grøntsagerne op på en bageplade, dryp med olivenolie, og drys med salt, og bag dem under stegen i ovnen i ca. 20-30 minutter, til de er færdige. Hold øje undervejs, og regn med, at løgene er færdige ca. 10 minutter før pastinakkerne. Drys kød og grøntsager med masser af frisk timian ved servering.

Se, hvad vi ellers skriver om: Julefrokost, Julemad, Sund julemad, Svin, Dansk mad, Ribbensteg, Svinebryst og Hovedret