Chokoladekage med hindbær
SPONSORERET indhold

Chokoladekage med hindbærmousse

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Netop nu frister de første hindbær med deres syrlige og søde smag. Spis en håndfuld på morgenmaden, som mellemmåltid eller kom dem i en hindbærmousse oven på en saftig chokoladekage.

Af: Runa Pihlmann Foto: Runa Pihlmann
03. aug. 2017 | Mad | Hjemmet
1 kage, ca. 20 personer | Total: en time, 15 min

Ingredienser

Chokoladekage med hindbærmousse

Arbejdstid: 40 min.
Bagetid: 30-35 min.
Stivnetid: 4 timer (eller natten over)

Chokoladekage:
4 æg
350 g rørsukker
1 spsk. vaniljesukker 125 g chokolade 
250 g smør
100 g mel
2 spsk. kakao

Hindbærmousse:
5 blade husblas
250 g hindbær (friske eller frosne)
4 spsk. rørsukker
8 spsk. vand
5 dl fløde

Pynt:
frysetørrede hindbær 

Sådan laver du chokoladekage med hindbærmousse

Jeg bliver aldrig træt af hindbær! Desværre har jeg et lettere kødfyldt minde fra min barndom, der indeholder både hindbær og orm i én mundfuld...

Min far forsøgte ihærdigt at få hindbærbuskene til at gro, men så snart bærrene rødmede på grenene, var det som om, hele køkkenhavens ormebestand valfartede til hindbærbuskene og gnaskede løs.

Efter et par år opgav min far, og vi måtte nøjes med den købte version − uden orm!

I dag er jeg storforbruger af de røde bær, der enten ryger på skyren om morgenen, spises alene som de er eller pynter på kager eller salater. Her er de blevet til hindbærmousse, der danner et øjlsblødt lag på en lækker chokoladekage.

Du kan snildt lave kagen dagen før servering, da den skal stå på køl i mindst 4 timer. Opskriften får du her:


Chokoladekage:


1.
Pisk æg, sukker og vanilje- sukker lyst og luftigt med en håndmikser.

2. Kom groft hakket chokolade og terninger af smør i en skål, og smelt det over vandbad.

3. Vend æggesnapsen sammen med den smeltede chokolade og smørret med en dejskraber.

4. Bland mel og kakao i en skål, og sigt det i dejen. Vend dejen sammen med en dejskraber til ensartet konsistens.

5. Hæld dejen i en firkantet form (ca. 30 x 35 cm) med bagepapir. Lad der være ca. 1 1/2 cm op til kanten.

6. Bag kagen ved 175 grader i 30-35 min. Afkøl på en bagerist.

Hindbærmousse:


7.
Læg husblasbladene - et ad gangen - i blød i koldt vand i ca. 10 min.

8. Kom hindbær, sukker og vand i en gryde og varm op, til det koger. Kom den udblødte husblas i gryden med hindbærrene, og rør rundt, til det er smeltet. Blend hindbærrene, og pres dem igennem en sigte, så kernerne sies fra. Kassér dem. Afkøl hindbærpuréen. Pisk fløden til skum, og vend hindbærpuréen i.


10. Fordél moussen på den helt afkølede kage, og sørg for, at den kommer helt ud til kanterne.

11. Sæt kagen på køl i ca. 4 timer eller til næste dag. Pynt med frysetørrede hindbær ved servering. 

Anbefalet til dig