Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Rabarbersnitter
Foto: Runa Pihlmann Skønne snitter med rabarbermarmelade - en værdig afløser til den klassiske hindbærsnitte.

Rabarbersnitter

Rabarbersnitter

Lige nu strutter rabarberbedene med deres smukke, lyserøde stængler, der kan forvandles til den skønneste marmelade. Prop marmeladen i en snitte, og du har en værdig konkurrent til den klassiske hindbærsnitte.

clock en time, 15 minutter
printer Print
plate Ca. 15 rabarbersnitter

Ca. 15 stk.
Arbejdstid: 1 time og 15 min.
Bagetid: ca. 10 min. (pr. plade)

Rabarbermarmelade:
300 g rabarber
150 g syltesukker
1 spsk. vand
1/2 vaniljestang

Mørdej:
1/2 vaniljestang
125 g sukker
125 g smør
200 g hvedemel
50 g mandelmel
1 æg (str. L) evt. lidt vand (koldt)

Glasur:
2 1/2 dl flormelis
2 spsk. konc. rabarbersaft
1 tsk. smør (blødt)

Drys: frysetørrede hindbær (eller rabarber — de smager dog ikke af så meget) 

Sådan laver du rabarbersnitter

Kender du lyden af en rabarberstængel, der trækkes op af jorden med et svup? Ellers har du noget til gode. Jeg er den lykkelige ejer af hele tre rabarberbede, og jeg elsker at hoppe i gummistøvlerne og traske ud og trække en ordentlig favnfuld rabarberstængler op af mulden. Denne gang er rabarberne blevet til en tyk og lækker marmelade, som jeg har fyldt i disse skønne rabarbersnitter.

Rabarbermarmelade:
1. Rens rabarberne, skær dem i mindre stykker, og læg dem i en gryde med syltesukker og vand.


2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og kom både korn og den tomme vaniljestang ned i gryden med rabarber. Kog i ca. 5 min., til marmeladen er tyk. Fisk vaniljestangen op, og kasser den. Hæld marmeladen på et rent glas, og sæt den på køl (evt. til næste dag).

Mørdej:
3.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem med lidt af sukkeret.

4. Rør blødt smør med sukker og vaniljekorn godt sammen. Bland mel og mandelmel i, og saml dejen, så godt du kan.

5. Pisk ægget sammen med en ga el, og kom det i dejen. Saml hurtigt dejen – evt. med lidt koldt vand – uden at ælte for meget.

6. Læg dejen i en skål, dæk med husholdningsfilm, og sæt den i køleskabet i en 1⁄2 time. 

Glasur: 

 

7. Lav en tyk glasur af flormelis, koncentreret rabarbersaft og smør.

8. Del dejen i 6 lige store stykker. 

9. Rul hvert stykke dej ud i 3 mm's tykkelse i 6 lige store, aflange plader. Sørg for, at kan-terne er lige og pæne.

10. Læg 2 stykker udrullet dej på hver bageplade, og bag dem i ca. 10 min. ved 200 grader, til de er lysebrune i kanten.

11. Og så skal det gå stærkt: tag pladen ud af ovnen, kom helt afkølet rabarbermarmelade på den ene af de bagte dejstykker, læg den anden over, kom glasur på toppen, drys med frysetørrede hindbær, og skær ud i små snitter, inden dejen bliver for kold. Gentag med de resterende dejstykker. Lad hindbærsnitterne køle af på en bagerist. Opbevar dem i en beholder med tætsluttende låg.

 

TIP

 

 

Er der rabarbermarmelade til overs, kan du bruge den på skyren om morgenen eller på en bolle. Skal det gå stærkt, kan du købe en færdig rabarbermarmelade. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Rabarber, Kage, Runas madblog, Mørdej og Bageopskrifter