Hvad ved du egentlig om vin? Her er 5 tips til nybegynderen
Foto: Privat Blindsmagerne har nogle gange gæster med i programmet.

Hvad ved du egentlig om vin? Her er 5 tips til nybegynderen

Henrik Lehm og Philip Nordstrand startede med at nørde vin tilbage i 2017 med podcasten ”Blindsmagerne”. Siden har de guidet deres lyttere til viden om alt fra sherry og bobler til rød bourgogne – og nu er det blevet din tur.

De elskede vin, og de elskede podcasts.

Derfor besluttede Henrik Lehm og Philip Nordstrand tilbage i 2017 at lancere podcasten ”Blindsmagerne”.

Her nørder de to gamle studiekammerater, der begge har studeret på Roskilde Universitet, helt ned i alt det, man skal vide om vin.

- Vi lyttede meget til podcast, og så interesserede vi os meget for vin. Men vi savnede en podcast, som kun handlede om vin, for der fandtes ikke nogen på det tidspunkt, forklarer Henrik Lehm.

Og podcasten skulle ikke handle om vin på den klassiske måde, blev de to værter enige om. De ville gerne tale om vin uden nødvendigvis at skulle forholde sig til vinens oprindelse, pris eller omdømme, inden de smagte på den, og derfor begyndte de at ”blinde” hinanden, dvs. blindsmage sig frem.

- En klassisk måde at smage og lære om vin på, er at gennemgå et vinområde og druerne derfra, for derefter at smage på nogle vine fra området. Det vil sige at gå fra teori til praksis. Det, vi gør, er at vende det hele på hovedet og tage udgangspunkt i, hvad vinen fortæller os, siger Henrik Lehm.

Og hans partner Philip Nordstrand uddyber:

- Vi gør meget ud af, at vi ikke er eksperter. Derfor har vi altid en gæst med i vores podcast, der er specialist indenfor et givent vinområde, en produktionsmetode eller noget tredje. Da vi ikke er uddannede indenfor vinens verden, indtager vi i stedet lytterens position og stiller alle de dumme spørgsmål.

Podcast-duoen håber, at deres autodidakte tilgang i podcasten kan være med til at inspirere andre mennesker, som ikke er inde i ”vinens verden”, til at gå i krig med det.

- Vi vil meget gerne henvende os til nybegynderen, som interesserer sig for vin, men som ikke har nogen teoretisk baggrund. Man skal være nysgerrig på, hvordan de forskellige druer er forskellige fra hinanden, og hvad eksempelvis klima, jordbund og produktionsmetoder har af indflydelse på vinens karakteristika, siger Henrik Lehm.

ALT.dk har bedt Blindsmagerne give deres fem bedste tips til vin-nybegynderen:

Trin 1: Lær fem druesorter at kende

- Når du skal til at dykke ned i en verden af vin, er det en god idé at tage udgangspunkt i følgende fem internationale druesorter. De internationale druesorter er et rigtig godt sted at starte, da det er de druer, der er plantet flest steder i verden, og det oftest er dem, du møder i supermarkedet eller hos vinhandlen.

De to røde druer, du skal kende:

Cabernet Sauvignon er en af de mest hårdføre blå druer, som trives godt i solrigt og varmt klima. Druen er plantet overalt i verden, hvilket giver den et varieret udtryk. Generelt giver druen kraftfulde vine med høj tannin. Generaliseret er druen kendt for at fremstille vine, der dufter og smager af solbær, blåbær, brombær, tobak, læder, eucalyptus og grøn peberfrugt.

Pinot Noir er i modsætning til Cabernet Sauvignon en meget sart druesort, der klarer sig bedst i køligere klima. På trods af dette er den plantet mange steder i verden. Mest kendt er den i Bourgogne, men der laves også vin på druesorten i New Zealand og i Californien. Generaliseret er druen kendt for at fremstille vine, der dufter og smager af jordbær, ribs, hindbær, toast, muldjord, viol og kostald.

De tre hvide druer, du skal kende:

Chardonnay – er den mest udbredte grønne druesort i verden. Druens store udbredelse af druen, giver den et meget varieret udtryk alt efter klima, jordbund, fadlagring og tradition for fremstilling af vinene på druesorten. Vinene er alt fra friske og syrerige vine fra kølige Frankrig til svulstige og fedmefulde fra varme Californien. Generaliseret er druen kendt for at fremstille vine, der dufter og smager af citrusfrugter, æbler, smør, toast og nødder.

Riesling plantes over hele verden og kan derfor variere meget i sit udtryk. Typisk anvender man intet eller meget lidt fadlagring til denne druesort. Derudover laver man fx i Tyskland også søde vine af druen. Generaliseret er druen kendt for at fremstille vine, der dufter og smager af melon, lime, abrikos, fersken og petroleum.

Sauvignon Blanc er sammen med Chardonnay en af de mest plantende grønne druesorter. Mest kendt er den i Loire i Frankrig, hvor den fremstiller friske, syrlige og kun lidt fadlagrede vine. I New Zealand er den kendt for at lave kraftigt aromatiske vine med høj syre. Generaliseret er druen kendt for at fremstille vine, der dufter og smager af stikkelsbær, hyldeblomst, mango, grøn peber og nyslået græs.

Trin 2: Klima og produktion påvirker druens udtryk

- En drue kan have et forskelligt udtryk alt efter, hvor i verden den bliver dyrket eller produceret.  Dyrkningen handler om klimaet, og dermed hvilken modenhed, druen opnår. Produktionen handler om traditioner, dvs. hvordan du fremstiller vinen fra den enkelte druesort.

- Druen bliver mere moden, dvs. mere saftig og kraftig, hvis den er blevet dyrket i et varmere klima. Hvis den er blevet til i et køligere klima, bliver den mindre moden, dvs. at den har et højere syreniveau. Det resulterer i en mere let vin, - også selvom det er den samme drue, du har med at gøre.

- I Europa har man en masse reguleringer i forhold til, hvordan man skal fremstille vinen, og hvilket udtryk man vil have frem i vinen. I Frankrig og Italien har man fx meget strenge krav til, hvordan vinen skal tage sig ud. Der er kvalitetskrav til, hvordan vinen skal fremstilles, og det gør, at man får et mere ensartet udtryk. Hvis man tager til USA, er der langt færre krav, så her er det lettere at lave en vin, som vinmageren selv synes har det rigtige udtryk. Det giver generelt et mere varieret udtryk.

Trin 3: Tjek vinens farve og duft

- Hvis man er helt nybegynder, så kan man prøve at tage udgangspunkt i farven på vinen. Kig på den og knyt et par ord til den. Hvad ser du? Hvis det er en hvidvin, er det så en mørk gylden farve, eller er den helt grønlig, nærmest gennemsigtig? Noget moderne vin kan også være uigennemsigtigt, der ofte skyldes, at vinproducenten ikke har filtreret eksempelvis døde gærceller fra. Hvis vinen er lys og gennemsigtig, kan det betyde, at vinen er ung og ikke har været udsat for lagring på egetræsfade. Har den derimod en mørk gylden farve, kan det betyde, at vinen er ældre (mere end 10 år gammel) eller har været lagret på egetræsfade.

- Duften er i vores optik en af de største oplevelser ved vin. Snyd aldrig dig selv for at stikke din næse dybt ned i glasset – og det skal tages helt bogstaveligt. For én ting er sikkert – vin dufter helt fantastisk. Dufter man til vinen, skal man koncentrere sig om, hvad man tænker på, når man dufter til den. Hvilken frugt tænker du fx på? Minder den dig om andet?  Man skal ikke sidde og lede efter, hvad det rigtige ord eller udtryk er, men på hvad man associerer duften med. Duftnoter afslører meget om, hvordan vinen er blevet fremstillet. Eksempelvis kan en fadlagret vin dufte af vanilje, fordi egetræet afgiver et stof, som minder om vanilje. Derudover kan du også dufte til din vin for at undersøge, om vinen har fejl. Fejl kaldes også i folkemunde ”prop”. Hvis en vin har fejl, vil den i mere eller mindre grad dufte af noget, der minder om vådt pap og muggen karklud.

Foto: privat

Trin 4: Smag efter disse fire ting…

- Syre, alkohol, fylde og tannin (for de røde vine) er væsentlige parametre for at kunne opleve forskellene på vin. De fire grundparametre indikerer nemlig både, hvor vinen kommer fra, men også vinens produktionsmetode. Ved at tilgå vinen ud fra dens grundparametre, får man nemmere ved at adskille vinene fra hinanden - og derigennem finde frem til de vine, man bedst kan lide.

Syre

- Noget af det første, du skal smage efter, er vinens syreniveau. Nogle kan lide det, andre kan ikke, så man kan lægge mærke til syren i vin for at finde ud af, om man er mest til de meget sure vine eller vine med en lidt mere afdæmpet syresmag.

- Der er nogle helt lavpraktiske råd til, hvordan du kan fornemme vinens syreniveau: Når du har sunket vinen eller spyttet den ud, lader du en lille smule blive tilbage i munden og tipper dit hoved lidt forover svarende til ca. 45 grader, så du kan mærke, hvor meget spyt du producerer. Hvis du producerer meget spyt, betyder det, at vinen har et højt syreniveau. Kan man godt lide høj syre, kan man gå efter druer som Sauvignon Blanc fx fra Marlborough i New Zealand (hvidvin), Riesling fx fra Alsace i Frankrig (hvidvin), Pinot Noir/Spätburgunder fx fra Tyskland (rødvin). Er man ikke så pjattet med høj syre, kan man gå efter druer som Viognier fra det sydlige Frankrig (hvidvin), Gewürtztraminer fx fra Alsace i Frankrig (hvidvin) og Shiraz fra Barossa Valley i Australien (rødvin).

Alkohol

- Det er ikke kun alkoholprocenten, der står på siden af flasken, men også fornemmelsen af varmeudveksling i munden og svælget, der siger noget om alkohol-niveauet i vin. Den nemmeste måde er at synke vinen og føle, om den varmer i munden.

- Hvis man har med vin at gøre, der kommer fra et varmt område, vil den typisk have en højere alkoholfornemmelse i munden. I et varmt klima som fx Californien, får du oftere vine med høj alkohol, da druerne i højere grad modnes i modsætning til et koldere klima. Modne druer indeholder mere sukker, og det er sukker, der omdannes til alkohol ved gæring.

- Hvis du er til vine, der varmer godt i mund og svælg, kan du gå efter vine fra fx det sydlige Italien (fx vine fra Apulien), Californien (fx vine fra Lodi), Sydaustralien (fx vine fra Barossa Valley), det sydlige Portugal (fx vine fra Algarve) eller Argentina (fx vine fra Mendoza).

Fylde

- Det tredje parameter, du skal smage efter, handler om fylden i din vin. Det vil typisk have noget at gøre med viskositet. Det afhænger typisk af vinens restsukker, eller om vinen har fået fadlagring eller ej. Du skal mærke efter i munden, hvordan den fylder og spørge dig selv, om den føles tung eller let. Jo tungere vinen føles, jo højere vil vinens viskositet typisk være.

Er du til fedmefulde vine, kan du eksempelvis gå efter vine, der i en periode har ligget på egetræsfade. Her kan du gå efter Chardonnay fx fra Bourgogne i Frankrig eller Californien i USA. Er du til mindre fedmefulde vine, kan du gå efter Riesling fx fra Tyskland. 

Tannin/garvesyre - i røde vine og i orange vine

- Det fjerde parameter handler om, hvor meget vinen tørrer munden ud – dvs. hvor tør vinen er. Tannin kommer fra drueskindet og kernerne samt fra fadlagring, hvis vinene lagrer på egetræsfade. Når du skal smage efter tannin, er det vigtigt at få vinen godt rundt i munden og gummerne. Du skal forestille dig, at du skyller din mund med mundskyl – uden at gurgle!

Kan man godt lide udtørrende vine, kan man gå efter druer som Carbernet Sauvignon (fx vine fra Bordeaux i Frankrig), Sangiovese (fx vine fra Chianti i Italien), Nebbiolo (fx vine fra Piemonte/Barolo i Italien), Tempranillo (fx vine fra Ribera del Duero i Spanien), i mens druer som Zinfandel (fx fra Californien i USA), Pinot Noir (fx vine fra Bourgogne i Frankrig) og Gamay (fx vine fra Beaujolais i Frankrig) typisk virker mindre udtørrende.

Trin 5: Køb to flasker vin og test løs

- Test din viden ved at købe to flasker hvidvin hos din lokale vinforhandler – en med højt syreniveau, fx en Sauvignon Blanc eller Riesling, og en med lavt syreniveau, fx med druen Viognier. Derefter smager du på de to typer vin og lægger mærke til forskellene i syreniveauet, alkoholfornemmelsen og fylden i dem.

Test løs og få en fornemmelse af, hvilken type du bedst kan lide.

Se, hvad vi ellers skriver om: Vin og Podcast