
Solbriller 2020
På udkig efter nye solbriller? Vi har fundet 17 af de flotteste
Runde, kraftige, ”cat eye” eller pilotformede? Solbriller er et must for de fleste, når solen skinner, og sæsonens trends byder både på gode, gamle gengangere og nye ”hurtige” silhuetter.
Vi elsker solen og det glade humør, der som oftest følger med, men det gør dine øjne ikke. Solens stråler er ikke kun skadelige i sommerperioden – faktisk er dine øjne udsat året rundt, og især i forårs- og efterårsmånederne – hvor solen står lavt på himlen, og dermed rammer øjet direkte – er det vigtigt at beskytte synet for at undgå øjenskader.
LÆS OGSÅ: Se, hvilke solbriller der passer bedst til din ansigtsform
Ifølge produktspecialist hos Synoptik Charlotte Bonne tror rigtig mange, at solbriller med mørkt glas er bedst til at passe på øjnene. Men det er en skrøne. Det er rigtigt, at der kommer mindre lys ind i øjet, og at man derfor slipper for at knibe øjnene sammen, hvilket kan minimere rynker på sigt, men der er ingen garanti for beskyttelsen af selve øjet. Her er det udelukkende solbrillernes UV-beskyttelse, som er afgørende.
Et par gode solbriller er altså ikke kun et must i din garderobe, de har også en meget vigtig funktion for dine øjne, som afskærmning for solens skarpe UV-stråler.
Her er nogle af sæsonens flotteste solbriller
Saint Laurent hos Mytheresa, 7.450 kr.
& Other Stories, 235 kr.
Ray-Ban hos Profil Optik, 1.250 kr.
Stella McCartney hos Net-a-Porter, 710 kr. på udsalg
Ray-Ban hos Profil Optik, 1.300 kr.
Bvlgari, 3200 kr.