Sidsel blev gråhåret som 25-årig: "Min frygt for at se gammel og bleg ud blev gjort til skamme"

Rigtig mange af os stiller os selv selv spørgsmålet, om vi skal få håret farvet eller bare omfavne sølvlooket, når de grå hår begynder at pible frem. For nogle sker det meget tidligt i livet, hvor det kan være svært at identificere sig med de grå lokker, men selv hvis det kommer senere, betyder det noget for selvbilledet. Vi har talt med tre kvinder i henholdsvis 30’erne, 40’erne og 50’erne, der alle har valgt at stå ved det grå look.

"Som 14-årig begyndte jeg at farve mit hår, og jeg har haft det i alle tænkelige farver frem til, jeg var 31. Da jeg var 24 år, var jeg meget syg og indlagt på psykiatrisk sygehus. Samtidig mistede jeg min lillesøster i en trafikulykke. Om det gjorde mig gråhåret, ved jeg ikke, men det er ikke utænkeligt, for da jeg var 25, begyndte min frisør at snakke om, at jeg burde se, hvad der var under hårfarven, for det så ud som om, der var den fineste grå farve. På det tidspunkt havde jeg dog slet ikke modet til det."

Læs også: De her 5 frisurer hitter mest på de sociale medier lige nu

"Jeg blev ved med at farve mit hår og hev de grå hår, der var meget synlige, ud. Jeg havde rigtig svært ved at identificere mig med det grå, og jeg var meget bange for at komme til at se gammel og bleg ud. Da jeg var 31, var mit hår meget slidt, og jeg var blevet tilpas nysgerrig på at se, hvad der var under farven. Og frem kom det smukkeste grå hår i mange nuancer. Siden har jeg ikke farvet håret, og min frygt for at se gammel og bleg ud blev gjort til skamme.

Aldrig har jeg følt mig SÅ tilpas med mit hår, som efter jeg stoppede med at farve det. Jeg hviler meget mere i mig selv, jeg føler, at jeg har en anden power, og at jeg er mere helstøbt. Jeg ELSKER mit hår, og jeg er stolt over at stå ved mine grå lokker. Selvom håret er gråt, føler jeg mig nøjagtig som den alder, jeg har.

Men jeg føler mig ældre på den måde, at jeg hviler meget i mig selv og står ved, hvem jeg er. En stor del af min identitetskrise i de yngre år handlede om min seksualitet, men i dag står jeg åbent ved, at jeg er til kvinder. Jeg har desuden tabt mig 80 kg, og endelig kan jeg genkende mig selv i spejlbilledet."

Læs også: Gun-Britt Zeller: "Det må altså godt være lidt uperfekt, det hele"

"Næsten hver gang jeg går en tur i Aarhus, bliver jeg stoppet af alle slags mennesker, der komplimenterer mit hår. De fleste tror, jeg får det farvet, og spørger, hvor jeg har fået det gjort. Jeg har i øvrigt en fantastisk frisør, og i den salon er jeg kendt som ”hende med håret” af mange af de andre kunder. Jeg ved også, at jeg har inspireret et del kvinder til at stå ved deres grå lokker, og det er jo fantastisk at se."

"Flere af mine veninder begynder at finde grå hår, men jeg er nok den forkerte at dele sådanne krisetanker med. Jeg vil altid opfordre dem til at stå ved deres naturlige hårfarve – det er bare den, der klæder os bedst. Man hører oftere, at mænd er i krise over manglende hårpragt end over de grå hår. Faktisk er gråhårede mænd ofte meget eftertragtede. Om det er ”Clooney-effekten”, ved jeg ikke, men sjovt er det."