Liv Winther
SPONSORERET indhold

"Jeg vakler imellem at føle mig ret ung og så helt vildt gammel"

Liv Winther har tidligere arbejdet som makeupartist og skønhedsredaktør. I dag er hun fuldtidsiværksætter, mor til to, fan af hud med smuk glød og meget bevidst om at være stolt af den alder, hun har lige nu.

Af: Sine Gerstenberg Foto: Private & PR
28. maj. 2021 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine... har jeg ændret. Jeg har ikke spist morgenmad i et år nu. Jeg spiser efter ”16-8-metoden”, så jeg spiser kun fra 12-20 og faster resten af tiden. Det fungerer helt vildt godt for mig. De første uger var jeg ret sulten frem til klokken 12, men nu er det 9 ud af 10 dage, at jeg ikke skænker mad en tanke før middag, hvor jeg så spiser lige præcis, hvad der passer mig. Der er noget beroligende i, at jeg ikke skal tænke på mad om morgenen. Jeg har brugt så meget af mit liv på at tænke over, hvad jeg spiste og ikke spiste. Det har givet mig madro at spise på denne måde.

At pleje min hud betyder for mig... at jeg renser min hud en gang om dagen, og så skal den have en form for planteolie på lige efter og derefter en blød creme.

Jeg lægger makeup, når... jeg har smurt dagcreme på. Jeg går med makeup hver dag, med mindre jeg er gået i hi i vores sommerhus. Jeg kan bedst lide mit ansigt med lidt glød i huden, farve i kinderne og sort på vipperne. Så kigger jeg med et mere kærligt blik på mig selv. Og det har jeg ikke brug for at analysere dybere, ha ha ...

Den bedste duft for mig er... en blanding mellem en traditionel herreduft og dameduft. Mikset mellem noget rent og beskidt. Gypsy Water fra Byredo og Diors Bois D’Argento dufter begge af tætte kroppe på en varm strand.

Læs også: Emma Krab-Johansen redder sig ud af sine kaotiske morgener med en simpel tjekliste

Den alder, jeg har nu, er... fyldt med tanker. Jeg må indrømme, at jeg gør mig mange tanker om mit udseende. Jeg vakler imellem at føle mig ret ung og så helt vildt gammel. Jeg kan jo godt se, at jeg bliver ældre, men jeg prøver at tage nogle bevidste valg omkring, hvordan jeg vælger at se på mig selv. For jeg har så meget at være lykkelig for og stolt over, og det er netop forbundet til at være lige den kvinde med lige den alder, jeg har i dag.

Nutidens skønhedsideal... har jeg ingen idé om, hvad er. Men jeg sørger for at kigge på nogle smukke og stilsikre kvinder, f.eks. på Instagram, som er fem til 10 år ældre end mig. Det motiverer mig, særligt hvis de deler mere end bare billeder.

Jeg føler mig smukkest, når... jeg har hele min familie samlet. Særligt på ferier, og vi sidder sammen og spiser. Nogle spiller Uno, den mindste ligger under bordet med en skærm til sidst. Men vi er sammen. Så føler jeg mig tit smuk, stolt og rolig.

Læs også: Forfatter Maria Kjær Themsen: "Dette pudder smelter ind i huden og giver den et perlemorsagtigt udtryk"

Liv Winthers favoritter: 

ansigtscremen.jpg

Bedre end de fleste

Ansigtscremen er en fantastisk creme. Fugt, pleje og lidt A-vitamin. Jeg bruger den enten morgen eller aften. Ansigtscremen, Beauty Space, 400 kr. 

amazing_space.jpg

Olie til kroppen

Jeg elsker kropsolier. Det har jeg gjort, siden jeg blev smurt ind i olivenolie som barn. I dag vil jeg hellere smøres ind i denne her. Soft Obsession Nourishing Body Oil, Amazing Space, 395 kr.

cloud_paint.jpg

Friskhed til folket

Det her er friske kinder på budget. Jeg føler, at alle kvinder burde have denne tube i deres makeuptaske. Det er så let at få lidt glød i kinderne og dermed et kærligt blik på sig selv i spejlet. Cloud Paint i farven Beam, Glossier, 140 kr.

mac_foundation.jpg

Usammenligneligt god

Den bedste foundation nogensinde. Et lag er helt transparent, andet lag mere dækkende. Du bestemmer selv. Face & Body Foundation, Mac, 265 kr.

mascara.jpg

Hverdagsfavorit

Volume Million Lashes, L’Oréal Paris, 140 kr.

duft.jpg

Umoderne duft

Parfume er jo lidt umoderne og noget, jeg har glemt at bruge de sidste år. Af gode grunde kommer man lidt væk fra at bruge parfume, når man er gravid, ammer eller lige er blevet mor. Men jeg elsker, hvordan en parfume kan frembringe minder og følelser. Gypsy Water, Byredo, 50 ml, 1.500 kr. 

Anbefalet til dig