Uniqlo København
SPONSORERET indhold

Nu skal du ikke vente meget længere – Uniqlo åbner i Danmark

Uniqlo mestrer teknikker og materialer, som ingen anden, og det japanske mærke har blød kashmir, merinouldtrøjer og hverdagsbasis-items til gode priser.

Af: Kristian Hindø-Lings Foto: PR
28. feb. 2019 | Mode | Eurowoman

Her på redaktionen er der næsten altid én, der er klædt i Uniqlo. Hvad enten det er en pæn, blød merinouldtrøje, en nederdel fra et designsamarbejde eller farverige strømper.

LÆS OGSÅ: Alexandra Bernardini: "Dér får du virkelig gode basisvarer på budget"

Konceptet er også enkelt – lækkert basistøj som kashmirstrik, skjorter i hør og silke og dunjakker i så mange farver, at det er umuligt at vælge. Priserne er så rimelige, at man har råd til mere end én af hver slags, men det har enten krævet et par euro i fragt eller en tur til udlandet at få fingrene i. Indtil nu.

Uniqlo åbner butik i Louises Hus på Vimmelskaftet 38 i København d. 5. april 2019.

”Når jeg tænker på Uniqlo, tænker jeg på tøj, der er perfekt konstrueret, og at det tydeligt ses, at menneskene bag har brugt lang tid på produkterne. Det er et krævende job, og jeg synes, at Uniqlo gør det godt,” sagde Jonathan Anderson, der er kreativ direktør for det spanske modehus, Loewe og sit eget, J. W. Anderson, i forbindelse med sit samarbejde med Uniqlo.

Jil Sander, Tomas Maier og Eames er bare nogle af de prestigefyldte navne, der har givet det velfungerende basissortiment hos Uniqlo et eksklusivt twist og sat deres præg derpå. Også Christophe Lemaire, som er tidligere Hermés-designer, har samarbejdet med Uniqlo. Et samarbejde, der senere endte i en fast kollektion med navnet Uniqlo U.

Uniqlo København

Nu er der bare tilbage at vente på april måned – og hvis det står til anbefalinger fra blandt andre Alexandra Bernardini, International PR Manager hos Ganni, er der noget at glæde sig til:

”Uniqlo laver en virkelig pæn hvid oxfordskjorte til 20 EUR, og jeg ejer også en bunke kashmir fra dem – dér får du virkelig gode basisvarer på budget.”

Anbefalet til dig