Tine Gøtzsche
Tine Gøtzsche

Tine Gøtzsche sætter foden ned: "Er det ikke lidt gammeldags?"

Tine Gøtzsche er træt af særligt ét spørgsmål, da hun gæster "Marcus og realitypanelet".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Tidligere DR-vært Tine Gøtzsche er vært på dette års "Reality Awards", der løber af stablen den 17. januar. Tine elsker reality, og hun ser selv programmer som "Gift ved første blik" og "Bachelorette". 

LÆS OGSÅ: Midt en i mørk tid: Sebastian Bull deler stor nyhed

Selv har hun medvirket i reality-programmet "Forræder" sæson 1, og det skammer hun sig ikke over - tværtimod. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I podcasten "Marcus og realitypanelet" sætter hun sammen med Philip May og Cecilia Hansen ord på, hvad reality er for en størrelse i dag. 

Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat. 

Ingen af de tre gæster mener, at reality er tabu længere, som det måske var engang. 

– Nu siger jeg bare noget - er det ikke lidt gammeldags? Var det ikke meget før i tiden, at man nedgjorde reality? Har folk ikke taget den genre til sig og erkendt, at der er rigtig mange programmer, der også handler om alt muligt andet, som har et realitylag i sig. Jeg synes sgu ikke, det er så udskældt mere - jeg skælder i hvert fald ikke ud på det. Jeg synes, man skal være taknemlig for alle de mennesker, der gennem tiden har stillet op - også i programmer som for eksempel "Paradise", siger Tine og kigger på Philip May. 

– For eksempel sådan nogen som dig Philip. Jeg tror, du har været med til at vise unge mennesker, hvordan man kan være i verden. Alle jer, der har lavet de programmer i mange år, har været med til at vise unge mennesker om sårbarhed, om grænser, om kammeratskaber, om kærlighed, om udvikling - alle de ting, som alle mulige unge mennesker slås med. 

Ifølge Tine har Philip været et stort forbillede for hendes egen søn og hans venner. 

– Det var meget smukt sagt, Tine, hvordan kommer vi igen efter den?, spørger Philip og giver sit besyv med på nutidens realitykultur. 

– Nu har jeg været i reality en del år, og dengang, jeg startede, der var det meget fedt og være med i, og pludselig dykkede det rigtig meget, og nu føler jeg, at det er ved at komme højt op igen. Nu er det acceptabelt at være med i reality. Der er meget det der sprøgsmål - "kan du overhovedet få arbejde, når du har været med i reality?". Det kan man sagtens, for der er så mange programmer, at det snart er gud og hver mand, der har lavet reality nu til dags, siger Philip. 

Hør hele podcasten "Marcus og realitypanelet" herunder: