Sara Rantzau
SPONSORERET indhold

Sara Rantzaus bedste råd til at booste din træningsglæde

Mangler du motivation til at hoppe i træningsskoene, så er her 6 gode råd fra personlig træner Sara Rantzau.

Af: Sara Rantzau Foto: Michael Falgren
19. okt. 2021 | Sundhed | Fit living

1. Find det rette match

For mig er det sådan, at jeg skal føle mig draget af træningen, så jeg glæder mig til at komme af sted, Så mit første råd er, at du finder den træning, der tænder dig. Måske kan en god instruktør hjælpe dig med at finde det match.

2. Mærk følelsen

Når du har overstået en god træning, så mærk efter, hvad den giver dig. Jeg føler mig personligt vildt glad, når jeg har haft en god træning, og den glæde varer ved resten af dagen. Jeg har det dejligt i kroppen og føler, at jeg har givet mig selv mig-tid.

Læs også: Træningsprogram: Kroppen rundt med Sara Rantzau

3. Don’t overdo it

Jeg har aldrig selv været nogen stor træningsfreak, som har trænet slavisk fem gange om ugen, og det er det budskab, jeg også giver videre til mine klienter. Gør træningen til en god og rar vane måske to-tre gange om ugen. Og har du en off-dag, så husk at lidt er bedre end ingenting. I stedet for at lave hele programmet, så lav blot tre af øvelserne. Sænk forventningerne.

4. Tænk over tidspunktet

Jeg kan selv bedst lide at træne om morgenen, så det er overstået. Om aftenen kommer jeg simpelthen ikke ud ad døren – det har jeg brug for kvalitetstid med familien. Måske er det omvendt for dig? Uanset hvad så gør det, der virker bedst for dig, og prioritér det tidspunkt.

5. Giv træningen krydderi

Selvfølgelig skal træningen være seriøs og hård, og det tekniske skal være i orden, men træning skal også være sjov og spas, så tiden går hurtigt. For mig selv er det virkelig motiverende, at der er god musik og lidt dans med i træningen.

6. Husk balancen

Min filosofi er, at der skal være plads til det hele – den gode mad, fritterne, vinen – og det at træne skal ikke handle om at forbrænde kalorier. Af samme grund måler og vejer jeg ikke mine klienter, for det er ikke det, der er vigtigt. Det vigtige er, at du bliver glad for at træne, får ny energi, og at du kan se, at du får et skub ved at bevæge dig. Det gør, at det kan blive en god vane på den lange bane.

Anbefalet til dig