Lider du af angst? Bliv klogere på symptomerne, og hvordan du får hjælp
Alle kan rammes af angst og ofte er årsagen til angst ukendt. Angsten kan lamme følelser, tanker og handlinger og for mange begrænser den dem i at leve et almindeligt liv med familie og venner. Bliv klogere på symptomer, årsager og behandling – for heldigvis er der noget at gøre ved det.
Angst er meget udbredt. Faktisk taler nogle eksperter om angst som den nye folkesygdom, og ifølge Sundhedsstyrelsen skønner man, at ca. 400.000 voksne lider af sygelig angst i løbet af et år. En stor undersøgelse blandt flere europæiske lande konkluderer desuden, at ca. 12 pct. af befolkningen i løbet af et år har en angsttilstand, mens en norsk undersøgelse viser tal helt op på næsten 20 pct..
Alle mennesker kan blive ramt af angst, men angstlidelser er mere udbredt hos kvinder end mænd. Der er mange, der har flere former for angst eller angst og depression samtidig, og i de senere år er der kommet fokus på, at flere børn og unge får en angstlidelse.
Carsten Juul, der er klinisk psykolog og specialiseret i behandling af angst hos både voksne, børn og unge, er enig i, at mange både børn og voksne rammes af angst, men han er ikke fuldstændigt overbevist om, at vi i dag oplever mere angst, end vi har gjort tidligere.
"Angst har i mange år været meget udbredt, og når vi i dag oplever, at så mange lider af angst, skyldes det formentligt, at der i dag er et meget større fokus på problemet, og at vi måske i mindre grad er villige til at leve med en angstlidelse," siger Carsten Jull til ALT.dk.
Hvad er angst, og hvorfor får man det?
"I virkeligheden er angst en naturlig reaktion, der kan opstå i forskellige situationer, fx hvis du oplever fare eller føler dig truet," fortæller psykolog Carsten Juul.
"Angsten sikrer, at du reagerer hurtigt og instinktivt og prøver at undgå forskellige farer ved fx at flygte eller forsvare dig. Men nogle mennesker reagerer overdrevent på ting eller situationer, som for de fleste normalt ikke ville udløse angst, og deres reaktion er på den måde ude af proportion i forhold den reelle fare."
Ofte kender man ikke årsagen til angst, og den, der rammes af angsten kan ikke helt præcist sætte en finger på, hvorfor vedkommende bliver grebet af angst, eller hvor angsten kommer fra. Ifølge Carsten Juul er der i øvrigt meget individuelle forskelle på, hvem der rammes af angst.
"Hvor man tidligere mente, at det fx kunne være noget fra ens barndom eller andet, der var årsag til, at man udviklede angst, så er der mere og mere, som tyder på, at det faktisk er vores overbevisninger og vores tankemønstre, der er afgørende for, om vi udvikler angst eller ej."
Symptomer på angst
Der kan være både psykiske og kropslige symptomer i forbindelse med et angstanfald. Symptomerne på angst kan variere fra person til person men er også afhængige af, hvilken type angst, du lider af.
Social angst
- Rødme.
- Sveden.
- Ryste på hænderne.
- Skulle på toilettet.
- Får kvalme og følelsen af at skulle kaste op.
Panikangst
- Hjertebanken, trykken for brystet.
- Rysten.
- Sveden.
- Mundtørhed.
- Vejrtrækningsbesvær.
- Kvælningsfornemmelse.
- Kvalme og mave-uro.
- Svimmelhed.
- Uvirkelighedsfølelse.
- Hedeture, kuldegysninger.
- Dødhedsfølelse i fingre/arme/ben samt underlig fornemmelse i kroppen.
Agorafobi
Katastrofetanker om at ville falde om og ligge hjælpeløs på gaden.
Generaliseret angst
- Hjertebanken eller hurtig puls, sveden, rysten, mundtørhed.
- Fornemmelse af åndenød, kvælningsfornemmelse, trykken/smerter i brystet, kvalme og uro i maven.
- Svimmelhed eller ørhed, uvirkelighedsfølelse, frygt for at blive sindssyg, dødsangst.
- Varme- og kuldefølelse, dødheds- eller sovende fornemmelser i arme/ben.
- Muskelspænding/muskelsmerter, rastløshed, vanskeligt ved at slappe af, psykisk spændingsfølelse og synkebesvær.
- Tendens til at fare sammen, koncentrationsbesvær, irritabilitet, besvær med at falde i søvn.
Sygdomsangst/helbredsangst
- Normale anfaldsvise fornemmelser i kroppen. Det kan fx være oppustet mave, muskelspændinger, der medfører smerter, hovedpine eller andre symptomer, der tolkes som tegn på alvorlige sygdomme som fx kræft, sclerose, hjertelidelse, hjernesvulst.
Enkelfobi
- Opleves som intens angst i forbindelse med bestemte genstande eller situationer. Udsættelse for den fobiske situation kan fremkalde et regulært panikanfald.
Angsten styres af vores overbevisninger
"Det er i høj grad det, som du tror om dine tanker, der er afgørende for, om du udvikler angst – det som man kalder vores metakognitive overbevisninger. Man kan i virkeligheden sige, at angsten starter med bekymringer, fordi du tror, at det er en måde at løse problemer på eller få kontrol over dit liv. Men på et eller andet tidspunkt, når du bekymrer dig for meget, begynder du at få en fornemmelse af, at du ikke kan styre det længere - du mister kontrollen over din tankeproces - og så opstår der disse negative overbevisninger og følelsen af angst," forklarer Carsten Juul.
" Vores måde at tænke på er således med til, at vi udvikler angst. Og da vores tankemønster er meget styret af vores overbevisninger, er man nødt til at ændre på de overbevisninger for at opnå kontrol over sine tanker igen."
Angstens forskellige ansigter
Der findes en række forskellige angstlidelser, og mange, der lider af angst, kan genkende symptomer fra mere end en angstlidelse. Angst kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som intense reaktioner på bestemte tidspunkter, og for andre er angsten tilstede hele tiden og symptomer kan desuden variere i sværhedsgrad og hyppighed.
Ved lettere angst kan personen føre en normal tilværelse, stifte familie, have venner og passe et arbejde. I sværere tilfælde kan angsten fylde så meget, at personen påvirkes i alt, og også kan opleve at blive hæmmet i hverdagen.
"Angst kan vise sig som både psykiske og kropslige symptomer, og begge dele kan have betydning for din adfærd. Ved alle angstlidelser er der fysiske, følelsesmæssige, tankemæssige og adfærdsmæssige symptomer, men de kan have forskelligt indhold og variere fra lidelse til lidelse," fortæller Carsten Juul.
"De psykiske symptomer kan være af forskellig karakter og sværhedsgrad. Det kan fx være som en konstant uro eller bekymring eller pludselige panikanfald. De kropslige symptomer på angst kan fx være hjertebanken, sveden og åndenød, trykken for brystet, rysten og problemer med at sove."
Læs også: Mie Moltke: Angsten kom pludselig en dag til en af mine dansetimer
De mest udbredte angstlidelser
Der findes mange forskellige angstlidelser. Her får du en oversigt og beskrivelse af de mest udbredte typer af angst.
Socialfobi
Socialfobi er en hyppig angstlidelse. Tal fra WHO viser, at op mod 7 % døjer med denne angstlidelse. Opleves som en følelse varierende fra anspændthed til panisk angst i andres selskab. Man tænker fx, at man er "anderledes/forkert", er flov over, at man er nervøs og frygter, at andre skal opdage, hvordan man har det. Ofte er man angst for at komme til at svede, ryste eller rødme.
Frygt for situationer, hvor man skal præstere i en social sammenhæng, og hvor andre kigger på en, fx hvis man skal præsentere noget på arbejde, i skole eller holde en tale.
Panikangst
Det skønnes, at ca. 2 % af befolkningen i løbet af livet kommer til at lide af panikangst. Lidelsen starter oftest som ung, og flere kvinder end mænd lider af panikangst. Angsten er voldsom og opstår pludseligt, og i nogle tilfælde forstår man ikke hvorfor. Hos nogle har der i en periode forud været svær belastning og stress. Mange oplever vejrtrækningsbesvær, hjertebanken, smerter i brystet, svimmelhed, kvalme og en følelse af, at alt er uvirkeligt. Typiske tanker under et angstanfald er: ”jeg er ved at dø” eller ”jeg er ved at blive sindssyg”.
Agorafobi
Man mener, at ca. 6 % i løbet af livet rammes af agorafobi. Lidelsen rammer hyppigst kvinder og typisk inden 18-års alderen. Agorafobi er angsten for at færdes alene udenfor hjemmet. Mange har katastrofetanker om, at de vil miste kontrollen, falde om eller besvime. Man er typisk bange for at gå i supermarkedet, køre med bus og tog eller for store menneskemængder, og ofte må man have en partner eller ven til at tage med, hvis man skal ud.
Generaliseret angst
De fleste med generaliseret angst får ikke stillet en diagnose, men man skønner, at ca. 3 % af dem, som lider af generaliseret angst, ofte har haft det siden de var helt unge år. Generaliseret angst forekommer hyppigst blandt kvinder og opstår ofte i relation til kroniske stresstilstande.
Angstlidelsen opleves som vedvarende bekymringer og uro i kroppen fx tendens til sammenfaren og besvær med at falde i søvn. Mange bekymrer sig fx jævnligt over, om de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme noget til. Ofte bekymrer man sig for, om man har overset noget i dagens løb og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, såfremt der er det mindste, man ikke er sikker på, er i orden.
Sygdomsangst/helbredsangst
Sygdomsangst er angst for at lide af en alvorlig fysisk sygdom. Man er tilbøjelig til at være overopmærksom på fornemmelser i kroppen og tolke dem som tegn på en alvorlig sygdom som fx kræft, sklerose, hjertelidelse eller svulst i hjernen. De fleste går til læge for at blive undersøgt og falder herefter kortvarigt til ro. Angst fremkaldes typisk, hvis man hører eller læser om nogen, der er blevet alvorligt syg eller er død af en speciel sygdom. Man begynder at lede efter forskellige 'tegn' i kroppen på, at der er noget galt.
Enkelfobi
Enkelfobi er meget hyppigt. Det skønnes, at ca. 10 % har en eller flere ting eller situationer, der kan fremkalde angst og opleves som en intens angst i forbindelse med bestemte genstande eller situationer. Den kan fx udløses af specielle dyr, højder, torden, mørke, at flyve, lukkede rum, tandlægebesøg, synet af blod eller sår eller angst for at blive smittet af sygdom.
Behandling med god effekt
Angsten kan blive kronisk, hvis man ikke behandler den, og derfor er det vigtigt, at du gør noget ved den.
Det er muligt både at behandle angst og forebygge tilbagefald ved hjælp af forskellige psykologiske metoder, herunder såkaldt kognitiv terapi og medicinsk behandling, og begge metoder har vist sig at have en god effekt - både hver for sig eller i kombination. Dog virker medicinen alene kun, mens du tager den, hvorimod du ved psykoterapi lærer nogle forskellige angsthæmmende metoder, som du efterfølgende selv kan anvende, når angsten opstår.
"Det er ikke alle, der kan kureres for deres angst, men i de fleste tilfælde kan man forbedre deres tilstand," siger Carsten Juul, der har erfaring for, at 50-60 % kan kureres, men ca. en tredjedel falder tilbage.
Vigtigt selv at håndtere sin angst
Angst påvirker ikke kun den, som er ramt af lidelsen. Den påvirker også mange dagligdagsfunktioner som fx arbejde, indkøb og samvær med andre. Familie, ægtefæller og nære venner bliver derfor ofte indblandet, når en person får en angstlidelse, og det kan være svært at håndtere for mange pårørende.
Ifølge Carsten Juul skal man som pårørende naturligvis støtte og være der for den angste, men det er vigtigt ikke hele tiden at tale om problemet, og selvom det kan være svært, så bør man som pårørende i øvrigt undlade at skærme den angste mod de ting, der trigger angsten.
"Det er vigtigt, at den med angst selv lærer at håndtere sig angst. Det værste, du kan gøre, hvis du lider af angst, er at lade andre styre din angst, for så får du i virkeligheden aldrig kontrol over den. Mange pårørende begår fejl ved at støtte den angste i at undgå det, som trigger angsten – men så får du aldrig afstemt, hvad der er farligt, og derved lægger du håndteringen af angsten over på andre. Du risikerer i virkeligheden en angstforværring, fordi du bliver afhængig af, at andre styrer dine bekymringer. Som pårørende er det derfor vigtigt at undlade bjørnetjenester og lade den angst selv håndtere sine problemer."
Har du brug for hjælp og rådgivning
Angstforeningen
Både patienter og pårørende kan få hjælp og støtte i Angstforeningen.
Telefonrådgivningen (dag) 70 27 13 20
Angsttelefonen (aften) 70 27 92 94
Se angstforennigen.dk
Psykiatrifonden
Rådgivning om psykiske sygdomme 39 25 25 25
Se psykiatrifonden.dk
Fakta om angst
- Det skønnes, at 350.000-400.000 mennesker i Danmark lider af en eller flere angstlidelser.
- Dobbelt så mange kvinder som mænd får en angstlidelse.
- Angstlidelser begynder ofte i en ung alder.
- Angstlidelser kan blive kroniske, hvis de ikke behandles.
- Der findes effektive psykoterapeutiske og medicinske behandlingsmuligheder ved angstlidelser.
Kilder
Angstforeningen.dk
Sundhedsstyrelsen
Psykiatrifonden
Om eksperten
Carsten Juul er klinisk psykolog og forfatter. Specialist i behandling af både voksne, børn og unge med angst, depression og stress. Bestyrelsesmedlem i Angstforeningen og driver til daglig Heypeople. Se heypeople.dk