Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Camilla Ottesen om minitriatlon
Camilla Ottesen

triatlon

Camilla Ottesen: Sådan blev jeg klar til minitriatlon

Svømmebrillerne er på plads, og den gule badehætte er spændt helt ud over hovedet. Svømmedragten strammer om min spændte krop, og jeg glæder mig til at høre startskuddet. Første disciplin er 400 meter svømning i åbent hav ved Amager strand, og jeg er så klar.

Allerede da vi mødes til omklædning om eftermiddagen, kan vi se, at det her bliver en anderledes aften sammen. Maden er skiftet ud med energidrinks, de smarte kjoler med en mindre flatterende svømmedragt, og smykkerne er erstattet med en badehætte. Det her kan jo kun blive sjovt!

Jeg har meldt mig til minitriatlon sammen med min nevø på 15, min søster og min veninde. Med sommerfugle i maven henter vi sammen startnumre og finder vores pladser til cyklerne. Vi gør os klar og går hen til vandet. Der er mindre end fem minutter, til vi skal starte.

Jeg meldte mig til minitriatlon otte måneder tidligere, fordi jeg er vild med at give mig selv en sportslig udfordring. Samtidig ville jeg gerne dele oplevelsen sammen med andre. Og jeg er så glad for, at vi samles på tværs af generationer med familie og venner om en fælles "leg". Det er en fed måde at være sammen på, og jeg ved, at vi vil huske denne minitriatlon bedre end endnu en middag sammen.

Distancen er 400 meter svømning, 18 kilometer cykling og 4 kilometer løb. Alle over 13 år kan stille op, og det sportslige niveau er meget forskelligt. Nogen har udstyr med, så de ligner professionelle Tour de France-ryttere, mens andre tager deres gamle damecykel med. Ens for os alle er, at vi skal have en sjov aktiv oplevelse.

Tidlig morgentræning
Da jeg tilmelder mig, er der både is på vandet og sne på vejene, så det med at træne udendørs tiltaler mig ikke så meget. Jeg kan rigtig godt lide at træne, men kulden trækker mig indenfor. Da det endelig bliver forår, og jeg ikke behøver at pakke mig ind i hue, vanter og uldundertøj, begynder jeg at løbe udendørs. I starten bliver det til en ekstra gang om ugen oveni i de tre gange, jeg i forvejen træner i mit fitnesscenter.

Træningen foregår tidligt om morgen, inden min familie står op. Så ved jeg, at jeg får det gjort, og det er den perfekte måde at starte dagen på. Når træningen er overstået først på dagen, er der også den gevinst, at der er tid til at være sammen med ungerne, familien og vennerne om eftermiddagen og aftenen, uden at skulle presse træningen ind på det tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Kend din træningstype

En strandet hval
Da sommeren for alvor rammer Danmark, og badevandet stiger til 18 grader, hopper jeg i vandet for at træne svømning i åbent hav. Jeg bor tæt ved vandet, så jeg har allerede set rigtig mange træne i vandet, inden jeg kommer i. Det ser så enkelt ud, når de ligger der og svømmer, men det viser sig at være en lidt anden historie. Da min veninde Lone, som også skal deltage i minitriatlon, og jeg aftaler, at vi skal træne sammen, går jeg i kælderen og finder min gamle dykkerdragt frem. Den er godt nok 7 mm tyk, og den plejer at holde mig varm på 25 meters dybde, men jeg tænker, at jeg sagtens kan svømme i den. Da jeg møder Lone, står hun i sin nye smarte svømmedragt og ser allerede halvprofessionel ud. Og i det vi går ud i vandet og tager det første svømmetag finder jeg ud af, at der er en grund til, at man har lavet både dykkerdragter og svømmedragter. Jeg kan slet ikke finde rytmen i svømningen, dels p.g.a. dykkerdragten, men også fordi det er en anderledes oplevelse at svømme blandt tang og med små bølger og en helt anden opdrift, end jeg er vant til. Jeg føler mig allermest som en strandet hval og synes slet ikke, jeg ligner alle de andre svømmere, der bare suser forbi os.

Vi svømmer ca. 600 meter den første gang og med masser af hvil og hiven efter vejret, ender vi med at være i vandet i ca. 40 min. Da jeg går op af vandet, har jeg alligevel en superfed fornemmelse, selvom det har været hårdt. Og jeg ved, at nu skal jeg have en ordentlig svømmedragt, for det her kan jeg godt blive ret vild med.

God ide med en løbe-app
De næste par måneder intensiverer jeg udendørstræningen, og på sommerferien prioriterer jeg at tage træningen med. Jeg holder sommerpause fra fitnesscentret og er vildt glad for at kunne mikse de forskellige sportsgrene, så det ikke bliver for ensformigt. I ferietasken til Sverige ligger mit løbetøj – og min nye investering: en fantastisk svømmedragt fra TRI 11. Jeg svømmer nu én gang om ugen og løber tre.

I Sverige er det et anderledes terræn, end det jeg er vant til. Her er meget mere bakket, men det giver lidt ekstra udfordringer, og den smukke natur gør, at mine ture bliver længere og længere. Hjemme i Danmark løber jeg tit de samme ture og ved nogenlunde, hvor lange de er, så derfor har jeg ikke haft nogen løbe-app på mobilen. Det fortryder jeg i Sverige, for jeg vil gerne vide, hvor langt jeg løber. I starten kigger jeg på kilometertallene ved byskiltene og ligger lidt fra og til, men til sidst bliver jeg så irriteret, at jeg starter bilen efter løbeturene for at måle distancen.

Av mit knæ
Det er desværre begyndt at gøre ondt i mit højre knæ, når jeg løber. I starten prøver jeg at ignorere det, men da vi kommer hjem fra ferien, bliver jeg nødt til at gøre noget ved det. Ellers er jeg bange for, at jeg ikke kan gennemføre de 4 kilometer. Jeg tager ud til Runners Lab på Trianglen i København, en sportsbutik, der har specialiseret sig netop i løb og triatlon. Da jeg kommer derud, laver de en løbetest på mig på deres løbebånd. Jeg har aldrig før tænkt over, hvilke sko jeg løber i, og det er en fornøjelse at få så kompetent en service. De fortæller mig, at jeg har brug for nogle sko, der er mere stabile i sålen og har en pronationskile. Med et par nye New Balance 1260-sko, ny viden og en masse nye ord forlader jeg butikken med beskeden om, at de er 80 procent sikre på, at jeg med de nye sko ikke vil få ondt i knæet mere.

LÆS OGSÅ på Fitliving.dk: Boost din form - Bliv triatlet på 8 uger

De nye sko virker
Og ganske rigtigt. Jeg har ikke længere knæproblemer. Der er nu kun få uger tilbage, til jeg skal til minitriatlon, og jeg vil gerne både svømme og løbe to gange om ugen, så jeg er meget taknemmelig for løbetesten. Sommerferien er dog så småt slut, og både børnenes skole og nye tv-optagelser kalder. Så det bliver desværre ikke til helt så meget træning, som jeg drømmer om.

Det er faktisk også først nu, jeg begynder at tænke over, om jeg også skulle have trænet lidt på cyklen. Men jeg synes, det er sjovere at løbe og svømme, og cykle – det har jeg jo kunnet siden jeg var 5 år, så mon ikke det går...

Startskuddet
Jeg løber ud i vandet og kaster mig ned blandt badehætter og fødder. Det gælder om at holde tungen lige i munden for ikke at blive ramt eller selv ramme de andre atleter. Der går dog ikke mange meter, før feltet er spredt ud. Jeg giver den virkelig alt, hvad jeg har, for jeg har en intern konkurrence med min nevø. Jeg mener bestemt, at jeg kan slå ham – en teenager, som slet ikke har så mange træningstimer bag sig som mig. Det burde ikke være noget problem. Jeg veksler mellem crawl og brystsvømning, men svømmer de 400 meter uden at stoppe op. Jeg løber op af vandet, og der står mange tilskuere, som kommer med masser af tilråb, og det giver en god portion selvtillid og energi. Jeg løber hen til min cykel, hvor jeg har lagt mit løbetøj klar. Snupper en hurtig energidrik, og på samme tid som min søster hopper jeg i sadlen og begynder at tage hul på de 18 kilometer cykling. Vi beslutter at cykle samme, så vi kan bruge hinandens energier.

Hvor blev min nevø af?
Jeg har ikke set min nevø og bliver pludselig i tvivl om, hvorvidt han alligevel kom op af vandet før mig. Vi cykler af sted ud mod Refshaleøen på Amager, og det er fedt at se, at så mange uanset alder, køn og kondition er hoppet i sportstøjet. Det er en fed fornemmelse at cykle, alle veje er spærret af, og atleterne passer godt på hinanden. Folk er søde til at opmuntre hinanden uanset om de kender hinanden eller ej. Jeg har en fornemmelse af, at jeg cykler med et stor smil på. Cykelturen er ikke så hård, som jeg regnede med. Da jeg hopper ned fra cyklen, er det alligevel, som om benene er lavet af gele, og mine fødder sover også. Der er kun en ting at gøre, og det er at løbe det væk. Jeg sætter cyklen og tager en hurtig energibar for derefter at tage hul på den sidst del af udfordringen: 4 kilometer løb.

Er du blevet træt, moster?
Jeg føler mig rimelig sikker på, at jeg stadig ligger foran min nevø. Desværre når jeg kun lige at løbe nogle få meter, før jeg har fokus på noget andet. Jeg har fået ondt i min venstre skulder. Det er, som om det prikker i den, og jeg kan simpelthen ikke få det til at gå væk. Jeg prøver at løbe med armene over hovedet, rundt om hovedet, ja, hvad som helst og må sætte tempoet ned. Pludselig hører jeg en stemme komme susende bagfra: "Hva' så moster, er du træt?".
Jeg når ikke engang at svare ham, før han er væk og langt foran mig. Det er det sidste, jeg ser til ham, før han tager imod mig ved målstregen.

Jeg kommer ind på tiden 1 time og 13 minutter. Tre minutter EFTER min nevø. Så kunne jeg alligevel ikke slå ham. Jeg må nok bare indrømme, at han er en ung, sej og stærk mand, men jeg giver ikke op. Vi har allerede aftalt, at der er revanche næste år... Og jeg siger det ikke til ham, men jeg er begyndt at træne! Og jeg glæder mig.

LÆS OGSÅ: Mette Walsted Vestergaard: Sådan tabte jeg 5 kilo

DET PRAKTISKE

Camilla Ottesen deltog i KDM4:18:4 mini. Det består af 400 meter svømning, 18 km cykling og 4 km løb og koster 375 kr. pr. deltager.

Løbet afvikles igen til næste år i de fire største byer i landet. Tjek Kmdcopenhagen4184.dk for datoer.

I år var der 4.500 der deltog i minitriatlon. Sidste år var det 2700 personer.
Runners Lab findes på Trianglen og i Hørsholm. Runnerslab.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Camilla Ottesen