Få mere energi og mindre stress med disse 9 urter

Mange af naturens urter har gennem årtusinder været anvendt som lægemidler i blandt andet Fjernøsten og indenfor den indiske medicin Ayurveda. Blandt nogle af naturens små vidundere finder man adaptogener, som er betegnelsen for en gruppe særlige urter, hvoraf nogle af de mest kendte omfatter ingefær, ginseng, kamille, gurkemeje og lakridsrod, der hver især antages at have en styrkende effekt på kroppen og forebygge en lang række sygdomme.

Adapt betyder oversat at tilpasse sig, og de adaptogene urter hjælper således den indre biokemi i kroppen med at tilpasse sig. Det vil sige, at adaptogenerne understøtter og styrker immunforsvaret og binyrerne, der producerer stresshormoner, og har en beroligende og energifremmende effekt. Mange af urterne menes også at kunne være med til at balancere og styrke bl.a. hormonbalancen og din energiproduktion. Her ser vi nærmer på otte af de adaptogene urter:

Kamille

Kamille er nok mest kendt for sine beroligende og afslappende egenskaber og som urtete, der hjælper, hvis du ikke kan falde i søvn. Kamille menes desuden at virke effektivt på stress, angst og depression og have en dulmende effekt på snue og forkølelse.

Ginseng

Ginseng virker styrkende og energistimu
lerende. Ginsengroden indeholder forskellige ginsenosider samt østrogenlignende stoffer, der hævdes bl.a. at øge udholdenheden, dæmpe stress og angsttilstande, stimulere immunforsvaret og mildne infektioner.

Baldrian

Baldrian har i mange årtusinder været brugt som naturlægemiddel mod bl.a. krampe, migræne, gigt og nervøse lidelser og er i dag et godkendt middel mod uro og søvnbesvær. Baldrian menes at øge mængden af gamma aminosmørsyre (GABA) i hjernen – et stof, der hjælper med at regulere nerveceller og dæmpe angst.

Lakridsrod

Lakridsrod hører til bønnefamilien og er i Østen kendt for at kunne behandle alt lige fra problemer med fordøjelsen til eksem og vejrtrækningsproblemer. Det hævdes, at lakridsrod er med til at stabilisere blodsukkeret og dæmpe sukkertrangen. Lakridsrod menes også at understøtte binyrerne og virke detoxende på disse i forbindelse med stress, hvilket bidrager til at fremme et sundt niveau af stresshormonet kortisol i kroppen.

Gurkemeje

Den lille rodknold indeholder stoffet curcumin, der virker stærkt antiinflammatorisk og i århundreder har været brugt i behandlingen af forskellige sygdomme. Gurkemeje styrker bl.a. immunforsvaret og dæmper - pga. sine anti-inflammatoriske egenskaber - betændelsestilstande i kroppen, ligesom det lindrer gigt. Samtidigt menes det at gavne fordøjelsen og have en positiv effekt på psyken, herunder mindske stress, angst og depression.

Ingefær

Ingefærroden er kendt for sine mange sunde egenskaber. Ingefær virker bl.a. effektivt mod kvalme, hovedpine, fordøjelsesproblemer samt på muskel- og menstruationssmerter. Desuden har ingefær vist sig at have en gavnlig på kredsløbet, ligesom det har en antiinflammatorisk effekt.

Rosenrod/rhodiola

Rosenrod antages at have en særlig evne til at regulere blodsukkerniveauerne, beskytte kroppen under stress og styrke ydeevnen. Den menes også at kunne skabe balance i kroppen, øge dine mentale præstationsevner, virke beroligende og humørforstærkende. Desuden antages rosenrod at kunne bidrage til at regulere og styrke immunforsvaret og beskytte mod blandt andet forkølelse og influenza.

Passionblomst

Passionsblomst virker afslappende på kroppens muskler. De tørrede blomster menes at have en beroligende og stressreducerende effekt og at kunne lindre milde symptomer på stress, angst og søvnbesvær. Desuden skulle passionsblomst virke effektivt på menstruationssmerter, lindre symptomerne ved hovedpine og afhjælpe dårlig fordøjelse.

Schisandra

Schisandra udvindes af de røde bær fra schisandraplanten. Bærrene indeholder adaptogener, der antages at styrke immunforsvaret og reducere overproduktionen af stresshormonet kortisol. Schisandrabærrene menes desuden at have en gunstig effekt på en række lidelser, herunder forkølelse, hoste, nedsat syn, lungebetændelse og problemer med for lidt eller for meget mavesyre.
Kilder: naturli.dk, hjerteforeningen, pro. medicin.dk, helsam.dk