Hvorfor bliver kvinder sundere af at blive skilt?

Tamme vejfester, middelmådig mandagssex og kaloriefattig kærlighed. Ellers tak. Aldrig før har der været så mange enlige danskere som nu. 1,6 millioner mænd og kvinder bor mutters alene, og en stor del af dem lever som singler. Men det er ikke sundt for alle at trykke control alt delete til tosomheden.

Talrige undersøgelser har vist, at det er skidt for helbredet at gå igennem livet uden en fast partner. Særligt singlemændene ryger mere, drikker mere og motionerer mindre, og det frarøver dem rundt regnet syv år af deres samlede levetid ifølge formanden for Forum for Mænds sundhed. Og for mange andre befolkningsgrupper er prognoserne ligeledes dystre. Altså lige på nær de modne kvinder omkring overgangsalderen.

Stik modsat alle andre bliver de nemlig som de eneste sundere af at blive skilt, har et omfattende amerikansk studie med mere end 79.000 kvinder i aldersgruppen vist. De fraskilte kvinder fik et sundere BMI, begyndte at spise sundere og motionere mere, mens de kvinder, der indgik i et nyt ægteskab eller fast parforhold, fik et usundere BMI og et højere forbrug af alkohol.

Som personlig rådgiver og parforholdsterapeut møder Daisy Løvendahl mange modne kvinder på 45+, der står midt i en skilsmisse. Oftest er de mødre og meget optagede af at tage hånd om sig selv og deres børn. Det baner en sund livsstil vej for. Derfor går de i fitnesscenter, tager på yogaretreat, køber kogebøger og spiser quinoasalat.

"Modne kvinder tænker langsigtet: Når man er alene, skal man kunne klare sig selv og være der for sine børn, og det kan man ikke i samme grad, hvis man får en alvorlig sygdom. Derfor tænker de: ”Jeg skal gå 10.000 skridt om dagen, spise mager yoghurt og lave vejrtrækningsøvelser”. De ved, at det er nødvendigt at prioritere sin sundhed. At man indimellem er nødt til at takke nej til et glas rødvin, og at man ikke kan arbejde til kl. 19 hver dag uden at brænde sammen", forklarer Daisy Løvendahl.

For mange kvinder bliver skilsmissen en katalysator for forandring. Når sorgen over kernefamiliens kollaps har lagt sig, retter de for første gang i årevis blikket indad.

"Mange kvinder opgraderer sig selv, når de bliver skilt. De får taget den der uddannelse, de altid har drømt om, mange får nyt hår, begynder at tabe sig og træne, går ud på en anden måde, og der er også en del, der bliver seksuelt opsøgende. Kvinder får en større frihed og oplever derfor en opblomstring på den anden side af en skilsmisse, mens det oftere forholder sig modsat for mændene.

Fordi kvinderne kulturelt set ofte bliver betegnet som det sociale køn, der forventes at sætte fællesskabet foran egne behov, føler mange af dem faktisk, at de bryder ud af et bur, som de har følt sig tvunget til at være i, og pludselig opdager de, at tilværelsen har meget andet at byde på, og de gider ikke vente længere på at tage imod det", forklarer kultursociolog Emilia van Hauen. 

At en skilsmisse også kan gøre underværker for den mentale sundhed, ved Mette Andersen. I 2006 blev hun skilt fra sine to pigers far efter ti års samliv, og det fik hende på sporet af den mere spirituelle side af tilværelsen.

"Singlelivet har helt sikkert gjort mig sundere og hjulpet mig til at finde en ægte balance. Det har betydet alt for min personlige udvikling, og i dag er jeg taknemmelig for, at jeg blev skilt, for ellers tror jeg ikke, jeg var dykket ind i den udvikling, som jeg i bakspejlet kan se, jeg har været igennem. Efter skilsmissen begyndte jeg at interessere mig for alternative behandlingsformer og kom af med nogle af mine uhensigtsmæssige selvopfattelser omkring ikke at være god nok", siger Mette Andersen, der både har taget kurser i tankefeltterapi, reikihealing og mindfulness og starter hver morgen med meditation og en solhilsen.

Vi skal ikke mere end et halvt århundrede tilbage, før ”til døden os skiller” rent faktisk holdt vand. Historisk set har kulturen og økonomien været limen, der har bundet os sammen. Nu hviler parforholdet på et noget mere skrøbeligt fundament: Kærligheden. Selvom skilsmisseprocenten faktisk faldt fra 46 til 35 procent mellem 2018 og 2019, formentlig på grund af en nyindført refleksionsperiode på tre måneder for alle skilsmisseansøgere, så er det fortsat mere end en tredjedel af alle ægteskaber, der går i opløsning, viser den årlige skilsmisseopgørelse fra Danmarks Statistik.

Læs også: "At bo sammen efter skilsmissen er som en åben hjerteoperation"

Skilt på grund af udmattelse

"Når kvinder fylder 40, tænker jeg altid: ”Be aware”", joker Daisy Løvendahl.

Men alt tyder på, at parterapeuten har fat i den lange ende. Der er nemlig størst vækst i antallet af singler i aldersspændet 40-50 år.

"I 20’erne og 30’erne handler det for kvinderne om at bygge rede og få nogle børn. Men når børnene så kommer til verden, går det op for kvinderne, at det er dem, der skal indgå de største kompromisser. For der er stadig en forventning om, at mor gør og gør og gør det med glæde, for hun vil sine børn det bedste, men på et eller andet tidspunkt, når børnene ikke har det samme akutte behov for mor, så bliver de ramt af, at de har givet og givet, men hvad med dem selv? I hele tre ud af fire tilfælde er det kvinden, der tager initiativ til skilsmisse. Og når hun endelig trækker skilsmissekortet, har hun været mellemtilfreds eller utilfreds længe", forklarer parterapeuten.

"Kvinder bliver skilt, fordi de er udmattede. De tror, de skal give alt til alle hele tiden. At de er en uudtømmelig brønd af omsorg og medfølelse og kærlighed, men de bliver også trætte, og så bliver manden og sexlivet bare endnu en pligt, som de ikke orker. Mange kvinder oplever også, at de er blevet venner med deres partner. Det er blevet Familielivet ApS, hvor vi afstemmer forventninger og aftaler, og kvinderne længes efter at føle sig frie, at blive set, føle sig elsket og tage på eventyr. Det er en længsel efter kærlighed og nærvær, men det er også en længsel efter at være sig selv og efter at føle sig som mere end nogens mor, hustru, medarbejder, datter og veninde. Ikke kun at være et serviceorgan."

I det hele taget snubler mange par i sofa-fælden, som Daisy Løvendahl kalder den. I status quo og gamle, sejlivede stereotyper, som placerer hovedansvaret for familieforetagendet hos mor. Måske netop derfor er singlelivet særligt attraktivt for kvinderne? I hvert fald har hver tredje danske singlekvinde intet ønske om at finde en ny partner. Det samme gælder kun hver tiende singlemand, viser en Kantar-Gallup undersøgelse lavet for Berlingske.

Siden sin skilsmisse har Mette Andersen haft kærester on and off, men hun har kun delt dobbeltdyne med dem i weekender og ferier. Ingen mand har endnu fået carte blanche til at sætte sit navn på postkassen. Det var ellers lige ved og næsten på et tidspunkt. I tre år så hun den samme mand. Men som tiden gik, stod det klart, at de var for forskellige. Senest har hun datet en mand, som hun mødte i en datinggruppe på Facebook. Det sluttede, før det overhovedet begyndte.

"Vi havde mange konflikter, inklusiv tre breakups, på de knap fire måneder, vi så hinanden, så jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke var særligt langtidsholdbart. Han syntes, vi skulle gøre alt sammen. At vi skulle tilbringe en masse tid sammen, men jeg havde ikke samme behov. Så jeg følte ikke, at jeg kunne slå til i hans forestilling om et fast parforhold", siger Mette Andersen, der nu helt og aldeles har indstillet jagten på den eneste ene.

"Der er bare højere til himlen, når jeg er alene. Så har jeg friheden til selv at beslutte, hvad jeg vil. Jeg har ingen forpligtelser hængende over hovedet, og jeg kan råde over min egen tid og mit eget liv. Det er et stort privilegie, fortæller hun. Kvinder klarer sig generelt bedre alene. De kommer sig også hurtigere oven på en skilsmisse. Frem for alt fordi de har sort bælte i sociale relationer", mener Daisy Løvendahl.

"Gennem århundreder har kvinder taget sig af hjemmet, familien og omsorgen, men med kvindefrigørelsen har de også fået mulighed for at tjene deres egne penge. Det betyder, at rigtig mange kvinder kan opretholde et fuldt liv alene. De har gode veninder, de har gode relationer til familien, som oftest har de et bedre forhold til svigerinden, end manden har, fordi de har husket at ringe og spørge: ”Skal jeg ikke passe dine børn?”.

Det er det, kvinder gør. Vi indgår i netværk og relationer. I det øjeblik, en kvinde bliver skilt, har hun meget lidt at miste. Hvis hun vil have sex, kan hun bare gå på Tinder. Der kan mændene også sagtens shoppe lidt rundt, men der er ikke rigtig nogen venner, der ringer, og der er ingen, der inviterer på middag. Rigtig mange mænd føler sig ensomme efter en skilsmisse, fordi de ikke har været vant til at holde netværket varmt."

Læs også: Parterapi: ”Skal vi blive skilt eller blive sammen?”

Glad som single

Singlekvinderne er altså langt fra kærlighedshungrende stakler. Alligevel er det oftest sådan, de portrætteres i populærkulturen. Særlingen Bridget Jones sukker efter businessmanden mr. Darcy, den ellers så selvstændige storbykvinde Carrie jagter følelsesforkvaklede mr. Big, for ikke at nævne de utallige chick flicks, der cementerer, at en kvinders lykke afhænger af hendes civilstatus. Først når hun er flankeret af en mand, er hun et helt menneske, påpeger kultursociolog Emilia van Hauen.

"Singlekvinden repræsenteres ofte som en kvinde i transit. Hendes singlestatus er midlertidig, for dér, hvor hun bliver forløst som menneske, er i det øjeblik, hun møder kærligheden. Samantha fra Sex and the City er undtagelsen – hun blev først for alvor sig selv, da hun forlod Smith. I virkelighedens verden trives hver tredje singlekvinde storslået på egen hånd."

Mette Andersen er en af dem. Hun stornyder den spontanitet og frihed, singlelivet giver hende.

"Jeg trives godt med, hvor jeg er lige nu – jeg hverken savner eller søger en kæreste, for det er ikke nødvendigvis det, der skal til for at fuldende livet nu og her. Jeg har det godt i mit eget selskab, og hvis den grundfølelse er på plads, så skal alting nok gå. En partner kan være krydderiet på tilværelsen, men grundlæggende tror jeg på, at vi alle sammen skal finde glæden indeni. Der er så meget, jeg gerne vil, og et fast parforhold står bare ikke øverst på den liste", siger Mette Andersen, der har masser af tidskrævende fritidsaktiviteter og drømme for fremtiden.

Blandt andet har hun længe puslet med et bogprojekt, en madbog, som hun har planer om at udgive en dag. Sidste år købte hun en 19 fod sejlbåd, som hun modtager sejlundervisning for at lære at mestre, hun vandrer og ses flittigt med venner og veninder. Kort efter den yngste datter annoncerede sin exit fra barndomshjemmet, underskrev hun en købskontrakt på et gammelt, stråtækt bindingsværkshus, som trænger til en våd klud og en klat maling. Men på sigt er drømmen at flytte i bofællesskab. 

Det er slet ikke ualmindeligt, at singletilværelsen sætter skub i selvudviklingen. For med skilsmissen visner vi’et, og egne drømme, visioner og meninger vinder frem, forklarer Daisy Løvendahl.

"Der er rigtig mange kvinder, der begynder at leve mere værdibaseret på den anden side af en skilsmisse. De føler sig mere frie og lever i overensstemmelse med deres egne værdier, for de behøver ikke parlamentere med en mand, som ikke vil det samme, som de vil. Som den ene halvdel af en duo adopterer man helt naturligt, men ofte også ubevidst og ukritisk, hinandens værdier, verdenssyn og vaner. Da USA’s første kvindelige udenrigsminister, Madeleine Albright, blev skilt fra ægtemanden Joe, opdagede hun, at hun slet ikke kunne lide kød. Alligevel havde hun spist røde bøffer i knap 25 år, fortæller hun i sin selvbiografi ”Madam Secretary”."

"Hun havde fandme spist bøffer gennem hele deres ægteskab uden at skænke det en tanke, om hun overhovedet kunne lide det! Da ægteskabet gik i opløsning, blev hun på det nærmeste vegetar", fortæller Emilia van Hauen om det hamskifte, som Madeleine Albright og mange andre fraskilte kvinder undergår.

Seksuel revolution

Efter at have haft den samme sengekammerat i årevis mærker mange fraskilte en tiltagende lyst til at udforske sexlivet. Singlekvinderne vil overraskes, forføres og begæres, men ikke nødvendigvis elskes.

"Vi har en forventning om, at kvinder dater for at finde en partner. At kvinder vil have kærlighed, og mænd vil have sex, men det er helt forkert. Mange kvinder har egentlig bare lyst til sex og sjov og eventyr, men de vil også gerne have det med en mand, hvor der er en følelsesmæssig forbindelse. De tror ikke nødvendigvis på den sammenbragte familie, dem kommer der flere og flere af, men de vil gerne spise boller i karry hver onsdag og dyrke en masse sex. De gider ikke ham, der kun kan finde ud af at komme ind ad døren som en anden Don Juan", forklarer Daisy Løvendahl.

Mette Andersen har på intet tidspunkt udelukkende været på sextogt gennem Singleland. Men den seneste tid er hun begyndt at flirte med tanken om at date en kvinde. Hvis altså lysten til at dele livet med et andet menneske indfinder sig igen en dag.

"Jeg har aldrig prøvet at have et forhold til en kvinde, men jeg er begyndt at overveje, om jeg skulle prøve det af. For et par år siden fik jeg sådan en åbenbaring. Det er jo det indeni, der tæller, så hvorfor begrænse mig selv og kun kigge efter mænd? I virkeligheden er det jo fuldstændigt ubetydeligt, om det er en mand eller kvinde, man dater. Jeg er åben for at vende tingene på hovedet, og jeg tror, det kan være godt for min egen udvikling. Måske det kan bidrage med en ny energi i mit liv?", tænker Mette Andersen højt.

Den slags udmeldinger kommer ikke bag på Emilia van Hauen. Ifølge kultursociologen lever vi nemlig i en tid, hvor mænd bliver mere og mere overflødiggjort. Både det kommer til den arketypiske forsørger- og beskytterrolle, men også seksuelt. Med kunstig befrugtning er sexakten pillet ud af forplantningsligningen, og sexlegetøjsindustrien er for længst blevet lige så leveringsdygtig i orgasmer som mænd.

"Singlekvinden kan på mange mænd virke stærk og selvkørende og dermed også skræmmende. For hvis hun kan alting selv, hvad fanden skal hun så egentlig bruge mig til, tænker de. De frygter at blive kasseret. Men ethvert menneske har brug for gode relationer og nærhed, og rigtig mange kvinder ønsker også at have det med en mand. Så længe han respekterer, at hun også er sin egen", siger kultursociologen.

For nu har Mette Andersen ganske vist parkeret erotikken og romantikken på ubestemt tid, men hendes liv er alt andet end kærlighedsløst. Kærligheden kommer såmænd i mange varianter, og den, der kommer indefra, er mindst lige så værdifuld, har hun erfaret.

"Kærligheden til mig selv er på plads nu, og det er gået op for mig, at jeg ikke behøver at have en mand i mit liv for at have kærlighed i mit liv. Jeg har det rigtig godt alene."