”Min veninde blev sur over, at jeg meldte afbud til en middag”

Foto: Getty Images Daisy Løvendahl hjælper her med at finde mere plads til dig selv.

”Min veninde blev sur over, at jeg meldte afbud til en middag”

Under coronakrisens perioder med lockdown oplevede terapeut Daisy Løvendahl, at flere af hendes klienter blev bedre til at vælge til og fra på en autentisk måde – både på jobbet og i privatlivet. Og nu får hun kvinder i terapi, der har brug for hjælp til at blive ved med at sætte tydelige grænser for sig selv.

"Under nedlukningen oplevede jeg at blive meget mere klar over, hvad jeg egentlig føler, fordi den tomme kalender fjernede en masse stress og jag, som jeg faktisk troede, at jeg nød."

Kristina sender mig et svagt smil og taler videre:

"Nu er jeg ligesom alle andre i gang igen, men jeg har det anderledes. Jeg føler mig stærkere og mere sårbar på samme tid."

Som Kristina taler, gennembladrer jeg mit indre kartotek efter andres historier om nedlukningen. Jeg kan se et mønster gå igen. En del kvinder med en fuldt booket kalender har beskrevet denne følelse af at kunne mærke sig selv mere og være både stærke og sårbare. Stærke, fordi det er godt at kunne mærke sig selv tydeligt. Sårbare, fordi det også kræver mod at vise, hvem du er. Det er tusind gange nemmere at gøre det, man bør, end at gøre det, du vil. Jeg deler dette med Kristina og opmuntrer hende til at sætte flere ord på.

"Jeg kan ikke gå tilbage til den måde, det var på før. Jeg har oplevet mig selv med pulsen nede og den kæmpestore glæde, jeg fik af at have mere tid til mig og være mindre travl."

Jeg nikker og supplerer:

"Det er livets logik. Når først vi har erfaret noget, så er vi forandrede. Vi kan ikke lukke øjnene igen og leve som om, det ikke er sket. På godt og ondt."

Kristina nikker og siger:

"Jeg vil ikke miste min evne til at kunne mærke mig selv igen. For den druknede faktisk i travlheden. Det er ikke nogens skyld, men jeg tænker tilbage på alt for meget pligtsex, middage med veninder, hvor jeg drak en ekstra cocktail for at være på, og for mange aftener på kontoret, fordi det var fedt, men dybest set gjorde mig hård indeni, fordi jeg følte mig som en dårlig mor."

Læs også: Kan man finde sin indre ro på en gård i Ribe?

Du behøver ikke sætte dig selv bagerst

Kristinas historie minder om mange andre kvinders. Vi er som piger opdraget til at tilpasse os. Så vi vokser op til dygtige kvinder, der aldrig sætter os selv først, men som siger ja til alle de gode muligheder og til de mennesker, vi holder af. Fordi andet ville være egoistisk.

Det er fint at gå til en middag med en veninde, som regner med dig. Eller at tage en ekstra byrde på kontoret, når kollegaen ikke kan, eller at gå med en kærestes lyst en træt aften, men det er en fin balance, hvor du ikke må miste dig selv undervejs.

I de næste samtaler udforsker jeg sammen med Kristina, hvordan det er at være hende, når hun mærker sig selv og handler på det.

"Jeg har følt mig helt ved siden af mig selv de sidste uger. For jeg føler mig konstant splittet mellem, hvad jeg mærker, og hvad jeg føler, at andre forventer af mig. Pludselig bliver min chef spydig over for mig, fordi jeg har sagt nej til en opgave, og min veninde blev pissesur over, at jeg meldte afbud til en middag."

Jeg kan se på Kristina, at hun er ved at græde, så jeg blæser på regler og giver hende min hånd. Hun holder den fast et øjeblik og siger så:

"Jeg troede, selvudvikling skulle være optur. Og så ler vi."

Kend dig selv

Ordene ”Kend dig selv” var hugget ind i væggen i Apollontemplet i Delfi. Ordene var udgangspunktet for Sokrates’ filosofiske virke, og de handler om at se indad for at erkende, hvem du er. Frem for at forsøge at være den, du tror, andre forventer, du skal være. De taler om en meget menneskelig rejse, hvor vi gennem livet bruger år på at leve op til vores forældres anerkendelse eller samfundets bud på den gode mor eller perfekte medarbejder for undervejs at smide de lag og blive mere os selv i al vores kompleksitet.

Læs også: Kan social kontakt booste dit immunforsvar?  

Selvudvikling pisser andre af

Det er verdens største illusion, at andre mennesker støtter din gode udvikling. Nogle gør selvfølgelig, men det er bestemt ikke alle. For du ændrer dig jo. Når du begynder at sætte tydeligere grænser og ikke gør det, man bør, men insisterer på det, du vil, så kommer du til at pisse nogle af undervejs. Spørgsmålet er bare, om du kan leve med det. Jeg stiller Kristina det spørgsmål.

Hun siger:

"Jeg har ikke lyst til at være egoistisk og selvoptaget, men jeg vil heller ikke leve på en måde, hvor jeg ikke kan mærke mig selv."

Så i valget mellem at være autentisk dig og den, andre forventer du skal være, vælger du?

Hun sender mig sit mest strålende smil og siger:

"Så vil jeg hellere være egoistisk end følelsesløs. I mit stille sind tænker jeg, at der er noget i dette, som er dybt og sandt. For at vælge et autentisk liv med sig selv intakt er måske ikke altid billedet på den gode kvinde, men det er til gengæld billedet på et stærkt levet liv."

5 veje til at skabe mere plads til dig

1. Vælg roen til

Med nedlukningen kom der en ny ro. Der var pludselig en tom kalender og tid til bare at være. Gaven ved ro er, at den sætter dig fri fra dit hoved, der kører derudaf, og fra dine 7000 sammenligner med andre. Ro er bare blødt tøj, gåture, rutiner og langsomhed. Perfekt til at stille ind på dig. Hvis jeg skal give dig et post-corona-råd, så er det dette: Bevar roen. Ikke i samme grad, men skab et dagligt rum til bare at være dig i stilhed.

2. Kodeordet er autencitet

Det er livsvigtigt at være autentisk. Derfor er det også et af de centrale begreber i eksistentialismen, men hvad betyder det egentlig at være et autentisk menneske, som kan mærke sig selv? Det betyder at være i kontakt med hele dig. Sjæl, krop og sind. Du bruger hele dig til at navigere i dit liv, men hvis du hele tiden styrter rundt med næsen i din telefon og tankerne rettet mod en deadline, så kan det være svært at mærke ret meget og umuligt at reagere på det, du mærker. Så gå til verden i dit tempo. Hurtigt, langsomt. Det er op til dig. Men sæt dit tempo.

3. Brug din krop som kompas

Din krop er utroligt klog, og alligevel har vi en tendens til at overhøre den. Prøv at gøre det modsatte. Når du mærker ondt i maven, hovedpine eller en følelse af at være anspændt, så stop op. Læg hænderne på din krop og mærk efter, hvad din krop hvisker til dig. Lyt. Om du så handler på det eller ej, det er en anden samtale, men øv dig i at skabe den kontakt. Også selvom den siger ”fridag”, og din kalender siger ”arbejde”. Lyt, selvom du ikke kan handle på det. Det får dig stadig i bedre kontakt med dig selv.

4. Øv dig i at pisse andre af

Jeg vil gerne række hånden op som den første her og indrømme, at jeg er en pleaser, der bedst kan lide, at alle synes, at jeg gør det godt. Men jeg har lært, at det er umuligt for mig. Så her er en øvelse fra mig til dig: Øv dig i at vælge dig selv til og fejre det, når dine tilvalg af dig pisser andre af. Øv dig i at tænke: Godt for mig, at jeg vælger det, jeg tror på. Godt for de andre, at de nu er blevet sure og kan bruge det til at se på dem selv.

5. Skab en hverdag, du elsker

Hvis jeg havde 10 kr. for hver en kvinde, der har sagt til mig, at det var umuligt at få et bedre arbejdsliv, fordi chefen aldrig ville lade hende gå hver fredag kl. 14. Eller manden aldrig ville være okay med at være alene hver anden weekend – men hvor det er lykkedes alligevel – så var jeg meget rig. Så her er en udfordring til dig: Lav én ting om i din hverdag, som gør, at du nyder dit liv mere. Du kan godt. Du må godt.

Daisy Løvendahl

Daisy Løvendahl er personlig rådgiver, parterapeut, forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation samt uddannelse som coach, klinisk sexolog og parterapeut. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere. Læs mere på Daisylovendahl.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi, Venner, Corona og Daisy Løvendahl