social kontakt
SPONSORERET indhold

Kan social kontakt booste dit immunforsvar?

Det er ikke kun sund kost og regelmæssig motion, der gavner dit immunforsvar. Faktisk er samvær med familie og gode venner mindst lige så vigtigt, hvis du vil booste dit immunforsvar.

Af: Pernille Lewinsky Kofoed Foto: Getty Images
29. apr. 2021 | Sundhed | Hendes Verden

Vi mennesker er flokdyr, og samværet med familie, venner og andre tætte relationer har meget stor indflydelse på, hvordan vi trives og har det – både psykisk og fysisk. Fysisk nærvær, berøring og følelsen af fortrolighed med andre mennesker er nemlig med til at kickstarte flere gavnlige processer i kroppen og hjernen, som har stor betydning for vores helbred og generelle sundhedstilstand.

Faktisk påvirker det os fysisk og helt ned på immuncelleplan, om vi får opfyldt vores sociale behov. Flere undersøgelser har bl.a. vist, at mennesker, der bliver syge, kommer sig hurtigere, hvis de har tætte sociale relationer, og at mennesker med et bredt socialt netværk har lavere risiko for at udvikle fx forkølelse.

Ifølge forskerne skyldes dette ikke kun, at disse mennesker havde et stærkere immunforsvar som følge af deres hyppige kontakt med mange forskellige vira, men at relationerne tilsyneladende påvirker produktionen af bestemte antistoffer og booster immunsystemet i sig selv.

Ligeledes har undersøgelser vist, at de mange sunde gevinster af socialt samvær også skyldes en øget produktion af hormonet oxytocin, der produceres i hjernen, når vi er sammen med mennesker, vi holder af, har øjenkontakt med og f.eks. kan holde om og give et kram. Hormonet er således med til at forstærke oplevelsen af tæthed og følelsesmæssig forbundethed, og samtidigt påvirker det immunsystemet gunstigt.

Læs også: Sådan skaber du sundere vaner

Anbefalet til dig