Sundhedsredaktøren har samlet tre sunde tips til dig denne uge.
SPONSORERET indhold

Med denne morgenrutine kan du mindske stress

Ny dansk forskning har et bud på, hvordan du mindsker stress. Få også 2 andre af ugens sunde tips, som sundhedsredaktør Christina Bølling har fundet til dig denne uge.

Af: Mille Collin Flaherty
21. apr. 2014 | Sundhed | ALT for damerne

Morgenlys reducerer stress
Gå en tur på en halv time, inden du tager på arbejde, og du er godt rustet til at møde dagens udfordringer, viser en ny dansk undersøgelse.

Fordi vi lever i et land med begrænset dagslys, og fordi de fleste af os arbejder indendørs, er vi særligt udsat for stress og angst, mener forskere. De udsatte en række forsøgspersoner i Danmark for klart, hvidt lys hver morgen i tre uger og kunne herefter spore en mærkbar ændring i den måde, hjernen reagerede på, når personerne blev præsenteret for billeder af ansigter, der enten var neutrale, udviste vrede eller frygt. Det manglende dagslys forstyrrer simpelthen vores døgnrytme, og det forstærker vores reaktion på stressende og angstprovokerende oplevelser.
Kilde: Videnskab.dk



Lær at løbe (bedre)
Det burde jo ikke være så svært, men hvorfor føles det at løbe så alligevel, som om man hver gang bestiger et bjerg? Fordi man har den gale løbeteknik, mener journalist og tidligere sprinter på eliteplan, Thomas Reckmann. Ifølge ham kan løbeøkonomien forbedres med hele 30 procent hos almindelige motionsløbere, som svarer til, at man løber 1 km ca. 1 minut hurtigere. Ud over fart reducerer en god teknik risikoen for skader, og, måske vigtigst af alt for os, der ikke træner til et maraton, vil man opleve en anden og større glæde ved at løbe.






Vi ønsker os...
Hele Soft Sport-kollektionen fra Filippa K. Så vi kan være lækre på den der “jeg har lige været til yoga”-måde, når vi støder ind i en gammel kæreste hos bageren søndag morgen. Det er enkelt, pænt og superbehageligt og er perfekt til både centret og sofaen.

Sweat pants, 1.100 kr. Top, 550 kr. T-shirt, 550 kr.



LÆS OGSÅ: 3 sunde tip: De bedste løbesko, flad mave og nyt om
æg