Pernille Blume
SPONSORERET indhold

Pernille Blume: "Da jeg begyndte at tænke over, hvad jeg lavede, virkede det som den dummeste sport nogensinde"

Halvandet år før OL 2016 var luften gået af ballonen; Pernille Blume tog en pause fra svømningen, fordi hun var gået død i det. Det endte dog med en guldmedalje om halsen. Mød Danmarks svømmedarling.

Af: Susanne Knutzen Foto: Petra Kleis
30. nov. 2017 | Sundhed | Fit living

“Nytårsaften 2015 troede jeg vitterligt, at jeg var færdig for good. Jeg var gået død i det, og følte, at jeg gik til og fra træningen med hovedet under armen og fulgte et skema, uden rigtig at tage stilling til, hvad jeg egentlig ville. Jeg havde glemt, hvorfor jeg svømmede i første omgang. Jeg trænede 10 gange om ugen for måske én gang om året at forbedre mig med én hundrededel. Da jeg først begyndte at tænke over, hvad jeg egentlig lavede, virkede det som den dummeste sport nogensinde,” siger svømmer Pernille Blume i det nye FIT LIVING.

Selv om motivationen var lav, vendte Pernille tilbage til vandet. Efter at have ligget på langs derhjemme og spekuleret over sin motivation kom hun frem til, at hun havde brug for at prøve igen. På sine egne præmisser, frigjort fra rigide træningssystemer, hvor hun ikke kunne mærke sig selv.

Mens resten af den danske svømmedelegation var på træningslejr i Bermuda, tog Pernille i svømmehallen alene og svømmede stille og roligt bane for bane. Ikke for sportens skyld, men for sit eget velvære. Og det skulle vise sig at blive opskriften på et helt nyt, rasende succesfuldt kapitel i Pernilles svømmekarriere.

“Da jeg vendte tilbage, var der halvanden måned til OL-kvalificeringen. De andre piger havde trænet helt vanvittigt, mens jeg havde holdt fri på sofaen. Fysisk var jeg slet ikke klar, men det var okay. Det handlede om at genfinde glæden ved at svømme,” husker Pernille.

OL blev en komplet surrealistisk oplevelse, hvor glæde eskalerede til lykkeligt chok og triumf, mens kollegaerne hujede af eufori. Selv da hun lå i vandet under finalen, kunne Pernille næsten ikke tro på, hvad der skete.

“Jeg kunne godt mærke, at jeg kom bagud på de første 25 meter. Jeg nåede at tænke, at hvis jeg skulle gøre noget, så skulle jeg godt nok sætte farten op NU. Stramme balderne og så af sti af sted!”

Og det gjorde hun så og kunne få minutter efter træde op på det øverste trin på sejrsskamlen.

Tiden efter OL står stadig som en besynderlig tåge for svømmeren, som fik stort behov for komme hjem til basen og sin familie og lave ganske almindelige hverdagsting. Som at tage tøjvasken og spise leverpostejmadder i fred.

“Jeg havde en følelse af, at det var sket for en anden. Den følelse sad i mig i flere måneder efter. Men det var mit liv. Og det bliver aldrig det samme som før.”

I dag gælder det for Pernille Blume, at hun bliver ved, så længe hun synes, at det er sjovt.

“Professionel eller ej, er det aldrig sjovt at hoppe ned i det kolde vand. Men for mig er det turen derop, der er det hårdeste. Når jeg først er fremme, kan jeg lige så godt få det bedste ud af det. Og det er super forfriskende at starte sin morgen med en tur i vandet og slutte af med en rolig stund i omklædningen bagefter. Jeg har altid lækre cremer med og sørger for, at det er hyggeligt. Jeg skal gå derfra med et smil på læben.”

Læs hele interviewet med Danmarks svømmedarling i FIT LVINGS december magasin, der er på gaden nu.

Anbefalet til dig