Derfor skal du tjekke toilethylden: Din creme og tandtråd kan være sundhedsskadelig

Har du også smurt dit ansigt med en fugtgivende creme, sprayet dit hår til den helt rette frisure og renset tænderne med en omgang tandtråd?

Vi gør det hver dag: Smører huden ind og bruger makeup, vi steger kødet på teflonpanden og slapper af i den smudsafvisende sofa.

Men ved alle disse rutiner udsætter vi også vores krop for flourstoffer, som går under betegnelsen PFAS. Fluorstofferne kan gøre din creme, mascara, hårspray og øjenskygge vand- og fedtafvisende og give den helt rigtige konsistens.

Bagsiden af medaljen er, at disse fluorstoffer også er kendt for at ophobe sig i miljøet og i kroppen – og i sidste ende kan de medføre en række sundhedsskadelige effekter.

”Stofferne kan være problematiske for os; vi ved gennem årtiers forskning, at de giver en øget risiko for at få kræft, for hormonforstyrrelser og for forhøjet kolesteroltal. De kan påvirke vores immunforsvar, og altså lave rod i vores krop på en uhensigtsmæssig måde. Derudover er de også svært nedbrydelige, så de kan ophobes i din krop,” siger Anja Philip, der er formand for Forbrugerrådet Tænk, og som netop har foretaget et tjek af en lang række kosmetik og plejeprodukter for PFAS.

En cocktail af stoffer

Der findes mere end 4.500 forskellige flourstoffer, som er bio-akkumulerbare både i miljøet og i mennesker, så de stort set ikke nedbrydes. Derfor kaldes stofferne også for ”evighedskemikalier”.

EU’s fødevaremyndighed, EFSA, anbefaler, at vi mennesker højst indtager 4,4 nanogram per kilo kropsvægt om ugen af fire slags PFAS. Men selvom det er lovligt at tilsætte flourstofferne til produkter, går Forbrugerrådet Tænk ud med en anbefaling til politikerne om, at de vedtager et nationalt forbud hurtigst muligt. På den måde kan vi nedsætte vores samlede udsættelse for uønsket kemi i hverdagen – herunder også for cocktaileffekten – som kan gøre flourstofferne ekstra skadelige for os.

Læs også: Lider du mon af skjult jernmangel?

For cocktaileffekten er der sjældent taget højde for, når myndighederne vurderer effekten af kemiske stoffer i produkter. Anja Philip forklarer, at de typisk vurderer et stof ad gangen, og derefter fastsætter en grænse for, hvornår det enkelte stof anses for sikkert – altså hvornår det ikke har en skadelig effekt på sundheden. Myndighederne tager dog ikke højde for, at du samtidig bliver udsat for en kombination af andre stoffer, der kan have lignende uønskede effekter og gensidigt påvirke hinanden.

”Der har været forsket i årevis, som viser, at der ikke er nogen tvivl om, at disse stoffer kan have alvorlige konsekvenser, men hvor det ikke er lykkedes at få dem forbudt, eller de er blevet forbudt et stof ad gangen – og med flourstofferne taler vi jo om tusindvis af stoffer. Vi fik fx forbudt PFAS i fødevare-emballage i 2020 i Danmark, hvor vi som land gik forrest. Og nu siger vi som organisation og sammen med forskerne, at vi ikke bør betænke os længere, for vi har vidst siden 1960’erne, at det her kan være farligt.”

Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at det skal være op til forbrugeren at skulle navigere imellem de mange skadelige stoffer. De ønsker, at alle de produkter, du møder på hylden, er uden potentiel sundhedsskadelig kemi.

Vil tage 100 år

Vi møder de hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende stoffer mange steder i vores hverdag. Produkterne er sjældent farlige i sig selv, så selvom det enkelte produkt indeholder kemi under den tilladte grænseværdi, kan det blive sundhedsskadeligt for dig, fordi du møder dem i så mange forskellige produkter – og deraf den såkaldte cocktaileffekt.

”I og med du møder potentielt sundhedsskadelige kemikalier i ét produkt, kan du også møde ét i andet produkt osv, og det tager man ikke højde for, når man sætter de tilladelige grænseværdier for kemikalier,” siger Anja Philip og fortsætter:

”Derfor skal vi væk fra kun at forbyde et stof ad gangen, fordi det tager alt for lang tid, og så bliver vi ikke færdige før om mange, mange år.”

I stedet mener Anja Philip, at man skal tage en hel gruppe under ét, så hvis et stof har vist sig at kunne have en sundhedsskadelig effekt, skal man forbyde hele gruppen med stoffer, så industrien fx ikke kan tage et flourstof og erstatte det med et andet.

”For det kan godt være, at den enkelte øjenskygge ikke gør dig syg, men når man bliver ved med at producere produkter med de her stoffer i, kommer de også ud i miljøet og bliver ophobet i vores drikkevand og i vores miljø. Vi skal have det stoppet ved kilden, så vi ikke bliver ved med at poste flourstoffer ud i vores miljø og bliver ved med at kunne blive eksponeret for produkter med disse stoffer i.”

Brug kemiluppen

Når det gælder kosmetik og plejeprodukter, skal producenterne deklarere, hvilke stoffer der er i. Og derfor er det lettere for os at opdage dem, hvis vi gerne vil undgå dem. Men det gælder ikke for en lang række af andre produkter, som fx stegepander, tøj, computere eller sofaen – mange af de produkter, som du er i berøring med i løbet af dagen, men hvor producenterne ikke er tvunget til at opgive, hvad der er brugt af ingredienser.

”Forbrugerrådet Tænk Kemi har lavet Kemiluppen (en app, red.), hvor du kan scanne kosmetik og plejeprodukter, og få vist, hvis der er stoffer i, som er under mistanke for at være sundhedsskadelige. Nogle andre typer produkter kan også reklamere med, at der er PFAS i, fx i tandtråd. Men du kan også gå efter produkter, hvor der står PTFE-frit eller FlourCarbon-frit.”

Og så er der de velkendte mærker, Blomsten og Svanen, hvis du vil være så kemikalie-safe som muligt.

”Vi taler vitterligt om, at den næste krise – det er en kemikrise, fordi der efterhånden ophobes så meget sundhedsskadelig kemi i vores miljø og i vores kroppe, så det tipper over. Og vi kan blive syge af det, og miljøet kan tage skade af det, og det går ikke bare væk. Så vi vil gerne opfordre vores politikere til at vedtage et nationalt forbud. Nu må vi gå forrest igen som land på kemiområdet, og så må EU følge efter.”