Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Sunde tip: Drop yoyo-vægten
Sunde tip: Drop yoyo-vægten

Sunde tips: Drop yoyo-vægten

Slankekure er ikke sunde, og vægttabet er altid svært at holde, når kuren er slut. Få løsningen her.

Færdig med yoyovægt
Enhver kan tabe sig, hvis de kun spiser gulerødder i en måned eller helt holder op med at spise. Det er bare hverken holdbart i længden eller sundt for kroppen.
I bogen her beskriver ernæringsekspert Per Brændgaard, hvordan du bliver sund og slank ved at tænke dig om og skrue på de individuelle parametre, der gør, at den slanke kurs holder resten af livet. Bogen er med andre ord ikke en slankebog, men en guide til alt det, du ret nemt kan gøre for at komme på ret slankekurs.

"Slankekurs" af Per Brændgaard, 249,95 kr. Udkom 31. oktober 2013.
Læs også interviewet med Per Brændgaard: Få varigt vægttab med 12 enkle trin

Spis 30 minutter efter løb
I træningskredse taler man om det åbne vindue – frit oversat fra det engelske window of opportunity – der handler om, at musklerne i den første halve time efter træning er særligt modtagelige, når det gælder ny energi. Det er med andre ord i dette tidsrum, at kroppen har den hurtigste genopbygning af muskelvæv og energidepoter. Hvis du træner meget, f.eks. til et maraton, er det derfor en god ide at udnytte ”vinduet” ved at spise en blanding af kulhydrater og proteiner som f.eks. en grovbolle, lidt mandler og et æble eller skyr med frisk frugt. Får man ikke fyldt sine energidepoter op, vil næste dags træning føles langt hårdere.
Kilde: Marathonsport.dk.

Få styr på din snacking
Både indpakningen og størrelsen af din snack påvirker, hvor meget du spiser.
En gruppe forskere undersøgte, hvor store mængder slik, gulerødder og småkager folk spiste, mens de så tv – alt efter, hvordan sagerne blev serveret. Og resultatet var meget forskelligt for de tre typer af snacks. Serveret i gennemsigtige poser blev der spist 58 procent flere M&M’s, 38 procent færre småkager og hele 78 procent færre gulerødder.

Forklaringen er, mener forskerne, at når man kan se, hvad man spiser, bliver man mere fristet, men man kan også bedre holde øje med, hvor meget, man har spist. Og her kommer snackens størrelse ind i billedet: Når det handler om små stykker (som M&M’s), er man mere tilbøjelig til at sætte hånden på autopilot, fordi der jo er så mange at tage af, mens gennemsigtigheden faktisk højner selvkontrollen, når det gælder større portioner som kager (og gulerødder). Derfor, mener forskerne, er det en god ide at servere slik i en uigennemsigtig beholder, mens større usundheder bør serveres, så man kan se dem.
Kilde: Journal of Marketing

LÆS OGSÅ: Morgenmad er den bedste kur

Se, hvad vi ellers skriver om: Vægttab, Kroppen og Per Brændgaard