Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt

„Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet”

Efter i årevis at have haft svært ved at styre sine spisevaner har journalist og forfatter Andrea Bak, 38, nu endelig afsluttet den evige kamp med overspisning og yoyovægt og fundet ro og overskud i kraft af nye vaner.

Jeg var den, der fik bondekone-faconen i min familie, fortæller Andrea Bak, der egentlig er godt tilfreds, selv om hendes søster er højere og tyndere. Andrea kan godt lide former og lår, hofter og bryster på en kvinde – også på sin egen krop.
Til gengæld er hun ikke ligeglad med, at hun ikke har kunnet styre sine spisevaner i de sidste femten år, hvor vægten har svinget mellem 85 og 105 kg.

I dag er Andrea lykkelig for, at hendes evige kamp med overspisning og yoyovægt endelig er slut.
– Det er jo ikke tallet på vægten, der afgør, om man er glad. Da jeg vejede 105 kg, var jeg skamfuld og fortvivlet. Men det værste var ikke kiloene, men snarere den ubehagelige følelse af ikke at have styr på et så væsentligt område af mit liv. Det var også helt lavpraktisk ubehageligt, at min mave kom i vejen, når jeg dyrkede yoga, fortæller Andrea, der, selv da hun var tungest, dyrkede masser af sport og i øvrigt havde tjek på tilværelsen og sit job.

– Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet i det hele taget. Jeg ved nu, at jeg i en periode spiste for meget, fordi jeg var stresset. Det er den klassiske historie om ikke at mærke sig selv tydeligt. Rent menneskeligt tog jeg for meget indenbords. Jeg sagde ikke fra over for mennesker, der var for meget, og endte i stedet med at sidde hjemme og trøstespise om aftenen, fordi jeg havde ondt af mig selv, fortæller Andrea Bak.

Vendepunktet blev to små stykker chokolade fra Peter Beier. Bogstavelig talt!
– Jeg meldte mig på et kursus i mindful spisning. Det handler om at mærke sult og forstå, at det ikke er farligt at være sulten. Vi  lærte også at smage på maden, f.eks. at spise et æble i fuldt nærvær. Det er altså svært. Undersøgelser viser, at overvægtige spiser med 19 procent mindre nærvær end andre – og derfor når de at spise en ekstra portion.

– Det var virkelig en øjenåbner for mig. I min familie er vi kendt for at spise groteske mængder mad, „når vi skal hygge os”, så det var virkelig en aha-oplevelse. Det var dér, jeg indså, at jeg ikke skal se tv og spise, gå og spise eller i det hele taget lave andet end at spise, når jeg gør det, siger Andrea, der har tabt 15 kg på en blanding af mindful spisning, nye kostvaner og motion.

– Jeg spiser måske lidt nødder eller tager to firkanter mørk chokolade, men jeg tømmer ikke tre poser Matadormix. Efter jeg har opdaget, hvad sukker gør ved min krop, kan jeg ikke, siger Andrea Bak, der især kan mærke, at motionen hjælper hende med at holde jordforbindelsen og giver hende overskud til at holde fast i de nye vaner.

– Det gør mig så godt at træne. Jeg løber og styrketræner med kettlebells, men jeg passer også på ikke at stresse kroppen med træningen. For et år siden gik jeg ned med stress og havde en periode, hvor jeg bare sov og græd. I den periode steg vægten lidt igen, så lige nu vejer jeg 90 kg. Jeg er aktuelt i gang med et bootcamp-forløb hos Anna Bogdanova, hvor jeg passer godt på mig selv og især er opmærksom på ikke at øge stresshormonerne, når jeg træner, for der er en sammenhæng mellem stress og overvægt for mit vedkommende, siger Andrea Bak.

„Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet”

Efter i årevis at have haft svært ved at styre sine spisevaner har journalist og forfatter Andrea Bak, 38, nu endelig afsluttet den evige kamp med overspisning og yoyovægt og fundet ro og overskud i kraft af nye vaner.

Jeg var den, der fik bondekone-faconen i min familie, fortæller Andrea Bak, der egentlig er godt tilfreds, selv om hendes søster er højere og tyndere. Andrea kan godt lide former og lår, hofter og bryster på en kvinde – også på sin egen krop.
Til gengæld er hun ikke ligeglad med, at hun ikke har kunnet styre sine spisevaner i de sidste femten år, hvor vægten har svinget mellem 85 og 105 kg.

I dag er Andrea lykkelig for, at hendes evige kamp med overspisning og yoyovægt endelig er slut.
– Det er jo ikke tallet på vægten, der afgør, om man er glad. Da jeg vejede 105 kg, var jeg skamfuld og fortvivlet. Men det værste var ikke kiloene, men snarere den ubehagelige følelse af ikke at have styr på et så væsentligt område af mit liv. Det var også helt lavpraktisk ubehageligt, at min mave kom i vejen, når jeg dyrkede yoga, fortæller Andrea, der, selv da hun var tungest, dyrkede masser af sport og i øvrigt havde tjek på tilværelsen og sit job.

– Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet i det hele taget. Jeg ved nu, at jeg i en periode spiste for meget, fordi jeg var stresset. Det er den klassiske historie om ikke at mærke sig selv tydeligt. Rent menneskeligt tog jeg for meget indenbords. Jeg sagde ikke fra over for mennesker, der var for meget, og endte i stedet med at sidde hjemme og trøstespise om aftenen, fordi jeg havde ondt af mig selv, fortæller Andrea Bak.

Vendepunktet blev to små stykker chokolade fra Peter Beier. Bogstavelig talt!
– Jeg meldte mig på et kursus i mindful spisning. Det handler om at mærke sult og forstå, at det ikke er farligt at være sulten. Vi  lærte også at smage på maden, f.eks. at spise et æble i fuldt nærvær. Det er altså svært. Undersøgelser viser, at overvægtige spiser med 19 procent mindre nærvær end andre – og derfor når de at spise en ekstra portion.

– Det var virkelig en øjenåbner for mig. I min familie er vi kendt for at spise groteske mængder mad, „når vi skal hygge os”, så det var virkelig en aha-oplevelse. Det var dér, jeg indså, at jeg ikke skal se tv og spise, gå og spise eller i det hele taget lave andet end at spise, når jeg gør det, siger Andrea, der har tabt 15 kg på en blanding af mindful spisning, nye kostvaner og motion.

– Jeg spiser måske lidt nødder eller tager to firkanter mørk chokolade, men jeg tømmer ikke tre poser Matadormix. Efter jeg har opdaget, hvad sukker gør ved min krop, kan jeg ikke, siger Andrea Bak, der især kan mærke, at motionen hjælper hende med at holde jordforbindelsen og giver hende overskud til at holde fast i de nye vaner.

– Det gør mig så godt at træne. Jeg løber og styrketræner med kettlebells, men jeg passer også på ikke at stresse kroppen med træningen. For et år siden gik jeg ned med stress og havde en periode, hvor jeg bare sov og græd. I den periode steg vægten lidt igen, så lige nu vejer jeg 90 kg. Jeg er aktuelt i gang med et bootcamp-forløb hos Anna Bogdanova, hvor jeg passer godt på mig selv og især er opmærksom på ikke at øge stresshormonerne, når jeg træner, for der er en sammenhæng mellem stress og overvægt for mit vedkommende, siger Andrea Bak.

„Når de store bukser OGSÅ strammer, så er jeg ikke glad!”
Uopmærksomhed og stress har gjort stylist Anja Camilla Alajdi, 40, til en „elevatorpige”. Med tre størrelser tøj i klædeskabet. Men med hjælp fra Vægtkonsulenterne har hun tabt 10 kilo og fået øjnene op for de små hverdagsfælder.

Kronprinsesse Marys stylist, Anja Camilla Alajdi, har stil som få, og hendes super korte asymmetriske grå hår bliver kopieret overalt. Derfor er det en lettelse, at selv Anja går uden om bestemte tøjstykker, når hun vejer for meget, og at hun bliver lidt stille ved tanken om, at der skal tages foto til artiklen her.
– Jeg har feminine former med en stor bagdel, og det generer mig ikke spor. Men når de store bukser i skabet OGSÅ begynder at stramme, er jeg ikke glad. Men det ville jo være nemmere, hvis man i stedet for at vente, til tøjet strammer, bare tog sig sammen og spiste lidt mindre, når man havde taget et kilo på. Men sådan bliver det aldrig for mig. Jeg ved efterhånden, at jeg bare IKKE skal smide tøj ud.

I starten af forløbet hos Vægtkonsulenterne var Anja helt ødelagt over at skulle veje al sin mad, men det var jo kun de første uger.
– Da de var gået, vidste jeg præcis, hvor meget tingene vejede, og hvor meget jeg måtte få. Et rundstykke hos Emmerys vejer f.eks. næsten tre gange så meget som et almindeligt. Og ifølge Anja er det netop de små hverdagsløgne, man bilder sig selv ind, der får kiloene til at snige sig på. Lige fra, at der ikke er forskel på rundstykker, til at man sagtens kan småspise hele aftenen uden at tage på.

Anja er mor til to og stedmor til to, og med fire børn i huset er der masser af fælder i form af sofahygge, slik, kiks og brød. Og aftenerne er værst.
– For mig er det kombinationen af rastløshed, træthed og for meget om ørerne, der får mig til at spise for meget. Det er værst om aftenen, hvor jeg er træt og måske egentlig har brugt viljestyrken op og bare trænger til at hænge ud.

Om dagen fejler viljestyrken til gengæld ikke spor. Anja træner tre-fire gange ugentlig, både alene og med sin personlige træner. Fortrinsvis pilates og styrketræning, og om sommeren supplerer hun med løbeture. I vinterhalvåret får løbeskoene dog lov til at stå på grund af koldt vejr og manglende overskud.
– Jeg er ikke vinterdeprimeret, men jeg kan klart mærke forskel på min energi og se forskel på min vægt sommer og vinter. Det er lidt nemmere at finde motivationen i sommerhalvåret.