Amalie Klæstrup fra "Gift ved første blik" 2025

Amalie Klæstrup åbner op: Har haft symptomer på stress

I "Marcus og Realitypanelet" åbner Amalie Klæstrup op om en presset tid, hvor symptomer på stress begyndte at vise sig. 

logo herognu HER&NU HN

Glæden er stor hos ægteparret Amalie Klæstrup og Otto Olrik, der for et par måneder siden kunne dele, at de havde købt et sommerhus. 

Og selvom vi fra "Gift ved første blik" kender dem som et festligt par med en stor kærlighed for øl, så har de været nødt til udskyde indflytningsfesten.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det fortæller Amalie, da hun sammen med Otto gæster nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet"

– Vi skulle have holdt en indflytterfest, men vi kunne simpelthen ikke overskue det. Det var meningen, at vi skulle gøre det, men vi skyder det, fordi jeg lige har været i en periode, hvor jeg har haft nogle stressymptomer. Der har simpelthen været for meget, og jeg har haft gang i for meget over sommeren. 

Ifølge Amalie er det, fordi der er sket mange ting det seneste år, som har været fyldt op med forandringer og en fuld kalender. 

– Det var lige pludselig både sommerhuskøb, alle mulige festivaler. Lige i røven af, at vi havde været nede at lave det der program, som vi brugte en hel masse energi på både mental og fysisk, fortæller Amalie, der oveni det hele også kan tilføje en ny titel til CV'et. 

Hun er nemlig vært sammen med Otto på det nye program "Jomfruernes Ø", som blev optaget i Grækenland tidligt på sommeren.

Men netop den nye titel er blandt andet også en af årsagerne til, at Amalie har været nødt til at skrue ned for arbejdet, og derfor har hun også sagt farvel til jobbet som lektor. 

– Jeg har måtte skrue ned for, hvor mange arbejdstitler jeg har lige nu, erkender Amalie, der har været nødt til at trække stikket i en periode.

Derfor må indflytningsfesten altså vente lidt endnu, men det tyder på, at den kommer, når der er kommet lidt mere ro på. 

Du kan lytte til afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.