Kasper har været på datingapps, men han håber at finde kærligheden på en anden måde. – Jeg foretrækker at mødes i virkeligheden og bare drikke en kop kaffe.Foto: Janus Nielsen
Mellem vidtstrakte marker ligger en
idyllisk slægtsgård, hvor Kasper Flyger Hansen er femte generation til at føre
landbruget videre. Nu håber den 43-årige kranmontør at finde en, han kan dele landlivet
med i ”Landmand søger kærlighed”.
Lysten til kærlighed har især meldt
sig de sidste to–tre år, men savnet efter tosomheden begyndte allerede for flere
år tilbage.
– Jeg mærkede savnet rigtig meget, da min far kom til skade. For lige
pludselig tænkte jeg, at jeg potentielt kunne komme til at stå alene med det hele, siger Kasper,
da HER&NU møder ham til en kop kaffe på gården på Møn.
For syv år siden faldt Kaspers far ned
fra en traktor og tilbragte to måneder på intensiv.
– Han slog hovedet mod noget knust
asfalt og fik vredet sin halspulsåre, så han er blevet delvist invalid. Det var
kritisk, og det var utroligt, at han overlevede, for han var jo en ældre mand.
Han er 74 i dag og har heldigvis det godt, siger Kasper.
Kasper med sin far, Niels, og hunden June. – Min far har altid været lige så aktiv som mig og haft to jobs, fortæller Kasper.Janus Nielsen
– Fra den ene dag til den anden
måtte jeg hjælpe rigtig meget, og der var mange dårlige tanker. Han lå på
dødens rand, så vi vidste ikke, hvad fremtiden ville bringe. Det var en hård
periode, men heldigvis fik de liv i ham igen, siger Kasper.
Ulykken fik i den grad landmanden
til at reflektere over livet.
– Jeg har mine forældre her, og min
faster og hendes mand bor i Stege, men de er alle oppe i alderen. Så begynder man at
tænke: Hvis jeg ikke kommer i gang, kan jeg ende med at stå alene. Ikke helt alene
selvfølgelig, men ens venner har også deres egne familier og børn, forklarer
Kasper.
Kasper har mange venner, og hvert år holder han æbledag for dem og deres børn. – Vi laver æblemost og alt, hvad æbler kan bruges til såsom æblegrød. Vi er vist omkring 50, fortæller han.Janus Nielsen
Vil føre arven videre
Annonce
Siden ulykken har Kasper overtaget arbejdet på gården, som han en dag håber at eje.
– Det har altid været min drøm at overtage gården. Jeg
har et hus i Stege, som bare er en opsparing til at kunne købe stedet herude.
Kærligheden har altid ligget til landbruget og til at rode i jorden, siger han
og fortæller, at familien tidligere havde dyr på gården, indtil farens ulykke.
Kasper har mange venner, og hvert år holder han æbledag for dem og deres børn. – Vi laver æblemost og alt, hvad æbler kan bruges til såsom æblegrød. Vi er vist omkring 50, fortæller han.Janus Nielsen
Kasper er dog ikke så fastlåst, at
han ikke kan give slip, hvis kærligheden fører ham i en anden retning.
– Det kunne være fedt at føre
gården videre til sjette generation. Det er der noget særligt ved. Men hvis jeg
finder den rigtige, og hun hellere vil bo et andet sted, så er det også en
mulighed.