To personer står tæt sammen ved køkkenbordet i et lyst rum
Cecilie og Markus i "Gift ved første blik"

Cecilie og Markus er klar på mere tv

Det er ikke sikkert, vi har set det sidste til Markus og Cecilie.

logo herognu HER&NU HN

Det lå ikke i kortene for revisoren Cecilie Kærgaard eller partnerspecialisten Markus Gravlund, at de skulle blive tv-stjerner, men igennem de sidste syv uger har de tager danskerne med storm i ”Gift ved første blik”, hvor de torsdag aften sagde ja til at forblive gift.

Og selvom eksperimentet er slut, er det ikke sikkert, vi har set det sidste til Cecilie og Markus, som ikke er afvisende overfor at lave mere tv.

Artiklen fortsættes under videoen.

–  Men vi er glade for vores arbejde og det, vi laver, så det er ikke fordi, vi har en drøm om at gå ud og lave en karriere ud ad af det her, fastslår Cecilie, og Markus tilføjer:

–  Men skulle der komme noget, og det er sjovt, er vi heller ikke afvisende. Nok mest mig, jeg kan godt lide at være foran kamera, det skal jeg ikke lægge skjul på.

–  Jeg kan godt lide sådan noget, hvor man presser sig selv, så jeg tænker sådan noget ”Korpset” eller ”Robinson” eller sådan noget. Noget hvor det er fysisk, lyder det fra Markus.

–  Og jeg har sagt til ham, at han aldrig får lov til at være med i Robinson. Når han bliver sulten eller træt, er han ikke lige den bedste version af sig selv, lyder det fra Cecilie med et grin.

–  Til gengæld kunne det også være rigtig godt tv, påpeger Markus.

–  Der tror jeg, ”Korpset” er lidt bedre, for der skal han bare makke ret. Og hvis vi skulle lave noget sammen, skulle det være ”Først til verdens ende”, men der er Trine (psykologen i ”Gift ved første blik”, red) vist ikke enig, så vi må se, lyder det fra Cecilie.

Tiden vil altså vise, om vi har set det sidste til parret, som i første omgang har glædet sig til at kunne vise deres kærlighed offentligt og ikke længere gå og holde den skjult.