Zaya, Frederikke og deres dreng Billie i "Årgang 20"
Foto: Mikkel Dahlgren Faurholt/TV 2
Se dem her: Ny familie er klar i "Årgang 20"
Efter Lisbeth og Christians exit i "Årgang 20" er en ny familie klar til at tage over.
For blot en uge siden kunne TV 2 bekræfte, at Lisbeth og Christian med datteren Ayasofia fra 2020 ikke længere var en del af det populære program "Årgang 20".
LÆS OGSÅ: Josephine Højbjerg om singlelivet: Indbakken brænder
Artiklen fortsætter under videoen
Men en ny familie er klar til at tage over.
Den nye familie i sjette sæson af "Årgang 20" bor sammen i en lejlighed i København og består af Frederikke, Zaya og Billie, som er født i 2020.
30-årige Frederikke er pædagogmedhjælper, mens 38-årige Zaya er psykoterapeutstuderende. De blev gift i Frederiksberg Have i sommeren 2020.
Hos TV 2 er man glade for at have fundet den nye familie, som allerede kan opleves i programmet.
– Det er ærgerligt, men forståeligt, at vi har måtte sige farvel til en familie på grund af skilsmisse. Heldigvis har en ny, generøs og åben familie meldt sig på banen: Frederikke og Zaya og deres skønne dreng Billie, som er født i 2020, har rigtig meget at byde på. De siger selv, at de som regnbuefamilie har savnet nogen at spejle sig i i serien. Jeg glæder mig til, at seerne skal møde dem, siger Nikolaj Daugberg, TV 2s redaktør på "Årgang 20" til HER&NU.
Se familien herunder og følg deres liv i "Årgang 20" på TV 2 hver torsdag.