Hjertesorgen fylder alt i Ralph - men en rød snor ændrede på det hele

Hjertesorgen fylder alt i Ralph - men en rød snor ændrede på det hele

Når hjertesorgen melder sig, kan det være invaliderende og altopslugende – men det kan også føles flovt at tale højt om. Det kender Ralph Jessing Sørensen alt til, og derfor er hans nye hjertesnor en trofast følgesvend. Snoren skal vise omverdenen, at man er ekstra sårbar, og netop dét taler ind i en større tendens, siger trendforsker.

En mørkerød snor med små knuste hjerter hele vejen rundt fanger straks Ralph Jessing Sørensens opmærksomhed. 

Så snart han hører om snoren, skynder han sig at bestille nogle af dem hjem fra sin mobil.

– Sådan en har jeg virkelig brug for. Jeg er i den her forvirrende tilstand og sorg, som fylder alt i mig. Jeg kan næsten ikke rumme andet, så når jeg snakker med nogen, kan det være, at jeg ikke hører efter eller bare svarer egoistisk, fordi jeg stod og tænkte på mig selv.

Derfor er hjertesnoren det helt oplagte valg for ham. Oven i den hjertesorg, som Ralph gennemgår, er han også startet i en ny klasse, og det kan være svært at forklare alle de nye mennesker, hvad han gennemgår.

– Jeg er et sted, hvor jeg føler mig så dum og ensom. Jeg har en bagage med fra mit tidligere forhold, som har skabt en kæmpe usikkerhed i mig, der er gået ud over mit forhold. Det er blevet en rodebutik på grund af de misforståelser, som gjorde at alt endte galt. Jeg er flov, og jeg savner hende. Jeg er sikker på, at det her vil sidde i mig for evigt.

Med snoren i sit nøglebundt, kan han nu bære hjertesorger gennem årtier.

 

Følelser over fornuft

Bær dit hjerte på dit ærme.

Da Shakespeare skrev de kendte ord engang i 1600-tallet, havde han nok ingen anelse om, hvilken betydning de ville få. Ordsproget om at vise sine følelser til andre er langt mere præsent i dag – både i terapirummene, på arbejdspladser, i politik, ja, faktisk alle vegne. Helt konkret er de også præsente i den snor, hjertesnoren, man nu kan anskaffe sig for at vise omverdenen, at man har hjertesorg.

For trendforsker Julia Lahme går denne snor i fin tråd med, hvad hun ellers ser i samfundet. Faktisk snakker hun om en ny epoke, der er på vej: Følelsesøkonomien.

– Nogle meget store trends bevæger sig i 15-årige bølger, som falder i fire faser. Vi er på vej væk fra opmærksomhedsøkonomien, som startede for 15 år siden, nærmest samtidig med at Facebook kom til Danmark. Vi er i fase 1 af følelsesøkonomien nu, siger hun.

Du kan allerede høre det, hvis du taler med en teenager, påpeger Julia Lahme. De siger, at de føler, at blå er en flot farve. Eller at de ikke føler, de kan stemme på den og den til kommunalvalget. Følelserne vejer tungt som argumentation. Faktisk viser en undersøgelse, lavet af Lahmes virksomhed sidste år, at 80 % af danskerne stoler på deres mavefornemmelse i forhold til store økonomiske beslutninger.

– Hvis du vil købe et hus i dag, så køber du ikke huset ud fra, hvad der er den bedste, mest rationelle beslutning. Så køber du huset ud fra, at du føler dig velkommen, når du træder ind i det. I alt det her, giver det så god mening, at hjertesnoren er på vej.

 

Bær hjertet om halsen

Ralph ser lidt hjertesnoren fungere på samme måde, som et sørgebind gjorde tidligere hen. Din omgangskreds er klar over, at du har mistet nogen, og af den grund har brug for ekstra støtte – uden man selv behøver fortælle det.

– Jeg kan godt, af pinlighed eller frygt for ikke at blive taget alvorligt, holde tilbage og ikke få fortalt om min hjertesorg, og så kan man godt føle sig ekstra ensom egentlig.

Og særligt ensomhedsfølelsen synes han, at hjertesnoren kan hjælpe ham med på den korte bane.

– Lige nu kender folk alligevel ikke den her snor, så når jeg render rundt med den, er den på en måde lidt bare min ven. Den viser mig, at det er ægte. At jeg er med i Foreningen for Knuste Hjerter, og at jeg ikke bare går rundt alene.

Ralph kan ikke lade være med at grine, imens han siger det. Det føles lidt skørt at være med i forening og at have en snor for noget, som de fleste mennesker oplever, synes han.

– Alle har jo et knust hjerte af og til, uden at have den her snor, men selvom det er en fjollet fornemmelse, så føler jeg mig med i et fællesskab. Så føler jeg, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan her.

Selvom hjertesnoren endnu ikke er et udbredt fænomen, håber Ralph Jessing Sørensen, at den på sigt kan gøre det nemmere for ham at vise dem omkring ham, at noget er svært.

– Den dag den her snor bliver velkendt, så vil folk kunne se, hvordan jeg har det. Så kan man få et ekstra nik eller et smil eller en krammer. Jeg håber, at folk får kendskab til snoren og på den måde er indforstået med, at jeg har mistet nogen.

Hjertesnoren

Hjertesnoren gør det let at vise, at man gennemlever hjertesorg og inviterer omgivelserne til hensyn, uden man behøver forklare sig. Initiativet er lanceret af Foreningen for Knuste Hjerter, der vil styrke en kultur, hvor åbenhed om hjertesorg er almindeligt. De er støttet af Dansk Artist Forbund, KODA Kultur og Statens Kunstfond.

Forening og snoren er skabt af musiker Marc Facchini i forbindelse med hans album om hjertesorg, ”Uden Titel”.

Læs mere på foreningenforknustehjerter.dk

Hjertesnoren

Følsomme skyklapper

Trendforsker Julia Lahme ser initiativet som modigt. Selvom følelserne tillægges større og større betydning, kræver det alligevel et mod til at vise omverdenen, at man er slået ud af kurs. Dog synes hun, det er vigtigt altid at bruge snoren uden at forvente noget fra andre.

– Uanset hvilken snor, man tager om halsen, skal man være opmærksom på, at man ikke kan afkræve sin omverden en bestemt reaktion. Vi kan kun være i verden, som vi selv synes, uden at afkræve nogen noget.

Hun oplever på den positive side, at vi bliver meget bedre til at rumme hinandens kompleksiteter – også når vi ikke er på toppen, men derimod har det rigtig svært.

– Vi kommer til at høre rigtig meget om sorg de næste par år. Vi siger farvel til en tid, hvor vi følte, at alle dårlige ting nærmest smittede, så man kunne næsten ikke tale med folk om det, hvis man var i sorg. Vi kommer til en tid, hvor vi får lov at være komplekse, og måske holder vi også op med at forvente lykke som en permanent tilstand.

Hun forklarer, at det længe har været et krav, vi har haft til os selv – at vi helst skulle være glade hele tiden. Og hvis ikke vi var det, undrede vi os over, hvorfor vi mon ikke var det. På den positive side af denne udvikling, bliver vi bedre til at acceptere de negative følelser som en helt normal del af livet, mener hun.

Julia Lahme

Trendforsker, etnolog, forfatter og foredragsholder

CEO i Lahme Kommunikation, der arbejder med PR, markedsføring og trendforskning

Founder af Musali, et projekt der skal give udsatte kvinder mulighed for at forsørge sig selv

Har bl.a. skrevet bøgerne "Hvor lagde jeg babyen?", "Det er bare en fase" og "En bog om kærlighed"

– På den negative side kan følelserne måske blive en forklaring på lidt for mange ting. At individet har ret til at være i sine følelser i sådan en grad, at man holder op med at lytte til videnskaben. Hvis man fx føler, at man ikke tror på vacciner, og det derfor vejer højere end lægevidenskaben.

Det, hun også kan se i den forskning, hun laver, er, at vi får skyklapper på, jo mere vores følelser får lov til at fylde. Og det skal man være varsom med.

– Vi kan sagtens komme til at lytte for meget til dem og tage det, der sker inde i os selv, for alvorligt. Så man skal også vide, at følelserne ikke altid har ret. Men der går nok noget tid, før vi kommer til at kunne regulere det.

Julia Lahme oplever, at hver gang en ny megatrend rammer os, går der nogle år, før vi begynder at kunne sætte spørgsmålstegn ved det. Til at starte med bliver vi suget ind, og derfor kommer vi nok alle sammen til at tage beslutninger på baggrund af vores følelser snarere end rationalitet, uanset om vi vil det eller ej.

Ralph Jessing Sørensen

  • Studerer til SOSU-assistent
  • 44 år
  • Far til to
  • Bor i Svendborg