Victor Emil i 'Bachelorette'
Victor Emil i "Bachelorette"

Victor Emil i modvind under “Bachelorette”: Nu reagerer han

Nu sætter bejleren ord på de reaktioner, der har været på hans medvirken i "Bachelorette".

logo herognu HER&NU HN

Når man lægger sit datingliv ud til åbent skue, som det er tilfældet i "Bachelorette", så er det ikke underligt, at der med godt 400.000 seere er lige så mange holdninger.

Både de to kvinder og mange af deres bejleres ageren i programmet er blevet vendt og drejet, og de entusiastiske beskuere holder ikke igen med at udtrykke deres holdninger på diverse sociale medier og chatforums.

Artiklen fortsætter under videoen...

Èn af dem, der særligt har været i vælten, er Victor Emil. Til HER&NU svarer han nu på, hvordan reaktionerne har været, mens sæsonen er blevet sendt. 

– Jeg er nok ikke den rigtige at spørge, for jeg har faktisk ikke selv fulgt så meget med i alt det "sladder", der har været rundt omkring. Men der har da været en opmærksomhed, jeg måske ikke helt havde regnet med, og jeg er da også blevet stoppet på gaden og spurgt, om jeg er Victor Emil fra "Bachelorette", fortæller bejleren.

Der er jo mange, der har holdninger til jer mænd – har du fulgt med i, hvad folk har skrevet om dig?

– Jeg har faktisk ærlig talt ikke fulgt så meget med, men jeg har da hørt, at der er nogen, der har haft nogle holdninger til mig. Det er nok uundgåeligt, når man stiller op i Danmarks mest omtalte datingprogram, selvom jeg er overrasket over mængden – men det er jeg i hvert fald blevet klar over nu.

– Jeg synes dog, det er ærgerligt, at folk har holdninger til én alene ud fra et tv-program og nogle klip og vinkler, der bliver vist.

Få alle svarene på alt.dk fra tirsdag klokken 22.30, hvor vi deler alt, hvad der er sket, efter optagelserne sluttede i Mexico