Nu kan du igen tilmelde dig Danmarks hyggeligste kvindeløb.  Læs mere om overraskelserne her

Dagligstuen blev lys og luftig
Foto: Tia Borgsmidt
BoligLiv

Dagligstuen blev lys og luftig

Dagligstuen blev lys og luftig

Del på

Se hvordan boligstylist Mette Helena Rasmussen har forvandlet en rå og tom dagligstue til et hyggelig og tjekket rum. Måske finder du inspiration til en makeover derhjemme?

Af Mette Kirstine Brinch og Mette Helena Rasmussen | 21.maj.2013 | Nyt



KLIK VIDERE HER OG SE HELE METTE HELENA RASMUSSENS MAKEOVER
Plads til kunst og hygge
For at give rummet lidt farve blev endevæggen malet lyserød. Farven danner en fin baggrund for de grafiske kunstværker og den tofarvede sofa, Dune, fra Bolia. Værkerne er bl.a. af Nynne Rosenvinge og Trine Struwe. Puderne er fra Retro Villa. Lampen i loftet fås bl.a. i Designdelicatessen.dk. Det lyse parketgulv er lagt som et tæppe i midten af rummet med en kant af plankegulv. Stavparkettet hedder Ask Harmoni og rammen Mørk Ask Nordic fra Junckers.

Gør det selv-bord
Sofabordet er en DIY kreation af en marmorplade fra et rustent cafébord fundet på Dba.dk til 200 kr. kombineret med et lille sofabord med udskårne ben fra en genbrugsbutik til 40 kr. Benene er malet i forskellige farver. Messingstagerne er loppefund, og vasen og plaiden er fra Retro Villa.

Læsehjørnet
Selvom man ejer en tapetbutik, kan man godt være vild med andres tapeter. Marmortapetet er fra Ferm Living. Lænestolen er fra Hay, puden er fra Retro Villa, og den danske Flensted mobile er sjovt nok indkøbt på en ferie i Venedig. Bordlampen er fra Dansk made for rooms.
Gamle paneler, nye vinduer
De fine paneler under vinduet blev som det eneste gamle i rummet bevaret. Det enkle, chokoladebrune plisségardin giver en besparelse på energiforbruget. Det hedder Duette og er fra Faber. De nye dannebrogsvinduer er fra Outrup Vinduer & Døre. Gulvvaser og lysestager er fra Kähler, lampen er fra Illums Bolighus, og plaiden er fra Retro Villa.

Et tingfinderskab
… til en tingfinder! Sådan omtaler Mette Helena sit vitrineskab og sig selv. Det smukke glasskab er fyldt med hendes fund fra loppemarkeder til ingen penge, kunstbøger og lidt keramik fra bl.a. Stilleben. Skabet er fra Oliver Furniture. Kunstværkerne er af Ida Settergren, Milena Bonifacini og Mette Helena selv.

Hot marmor
Hvad der for mange længe har været dømt ude af indretningen, er for Mette Helena i den grad inde i varmen igen, så hun samler på marmorvaser, som hun finder i genbrugsbutikker.

Glasdør slipper lys ind
Den originale glasdør med messinggreb fra 50’erne er fundet hos Genbyg og sat i den oprindelige døråbning fra entreen ind i stuen, så der kommer mere lys ind i rummet.
Sådan så stuen ud før. Godt gået!

LÆS OGSÅ: Boligreportage: Blå toner og finurlig keramik

Del på
Kommentarer (0)
Henter...