Derfor holder vi halloween

At fejre halloween oprindeligt en amerikansk tradition, der nu også er blevet populær i Danmark. Skikken er nemlig blevet taget godt imod af børn og barnlige sjæle, der gerne vil klæde sig ud og gå fra dør til dør og sige siger "slik eller ballade" - eller med andre ord, at de driller, hvis de ikke får slik!

Bliv klogere på halloween her:

1. Hvor stammer halloween fra?

Halloween stammer oprindeligt fra en keltisk skik, som fejrede sommerens afslutning, og at høsten var i hus. Festen symboliserede, at man nu gik den mørke tid i møde.

Ifølge gammel overtro skyldes festen dog også, at de døde nemmere vender tilbage denne aften - og har mulighed for at færdes blandt de levende i de levendes verden. Det er derfor amerikansk tradition at skære lygter ud i roer og græskar, som kunne lyse og holde de døde væk.

Senere tog den kirken skikken til sig og tilegnede den alle helgener – heraf navnet ’All Hallows Eve’, der betyder allehelgensaften.

2. Hvornår er det halloween?

Halloween fejres i dag den 31. oktober - eller weekenden efter - ved at børn og voksne klæder sig ud som hekse, skeletter, spøgelser og uhyrer. Tusindvis af græskar må lade livet og blive til lysende græskarhoveder i mørket, mens mange også har pyntet drabeligt med f.eks. skeletter. Inden døre kan du byde uhyggen velkommen med både blomster, papirklip og skønne madretter.

Den første søndag i november er det dertil 'All Hallows Day', Allehelgensdag, hvor man fejrer de helgener, som ikke har deres egen helgendag. Denne fejringsdag er dog langt fra lige så kendt som 'All Hallows Eve'.

I den katolske kirke fejrer man altid Allehelgensdag den 1. november.

3. Hvorfor holder man halloween?

Halloween fejres hvert år på den 31. oktober, som er datoen for de irske og engelske kelteres nytår og er en tradition forbundet med gammel overtro, som stammer helt tilbage fra årtusindet før vor tidsregning. Dengang mente kelterne, at det netop denne var dagen, hvor årets døde genopstod fra deres grave og gav sig til at flakke hvileløst og hjemsøgende rundt blandt de levende, inden de vandrede videre til dødsriget.

Halloween fejres ved, at klæder sig sig uhyggeligt ud i vilde udklædninger og med skræmmende ansigter for at ligne de genopståede døde og narre dem, så de ikke ville hjemsøge de maskerede levende.

På samme vis var der oprindeligt tradition for at sætte mad og lækre sager på de dødes grav denne aften for at lokke dem til at blive her fremfor at hjemsøge de levende. Og det var altså starten på traditionen for at klæde sig uhyggeligt ud og bestikke de genopståede med lækkerier.

4. Hvornår kom halloween til Danmark?

Det må formodes, at traditionerne for at udsmykke husfacader og stuer med edderkoppespind, edderkopper, skeletter og hekse har rødder i samme ønske om at imitere uhyggen for at undgå besøg fra de afdøde. I Danmark har traditionen langsomt vundet indpas fra omkring år 2000, og stadig flere skoler og daginstitutioner fejrer halloween med oppyntning, udklædning, udskæring og kreative klippeklister-projekter af alt fra græskaruroer til hjemmelavede edderkopper.

Som i USA, hvor halloween er en kæmpestor højtid, kun overgået af julen, har dagen herhjemme også fået et kommercielt præg. Legetøjsbutikker, supermarkeder og forlystelsesparker har for længst grebet teten og sælger udklædningstøj, slik og uhygge i Halloween-dekorerede butikker flere uger op til dagen.

Uanset om man bifalder adoptionen af traditionen eller den kommercielle motor, den også har, så er og bliver halloween en god anledning til at lave masser af (u)hyggelige, fine ting sammen med børnene. Prøv for eksempel at bage skræmmende småkager, skær græskar ud til dekorative lamper og find saksen frem til skræmmende papirklip.

5. Hvornår rasler man til halloween?

Traditionen for at lade børnene gå udklædt fra dør til dør og sige ”slik eller ballade” - eller ”trick or treat”, som amerikanerne siger - er formentligt en finurlig sammenblanding og videreudvikling af kelternes sædvane med at stille mad til de afdøde ved gravstederne og kristendommens tilladelse til at lade tiggere lovligt bede om såkaldte sjæle-kager på dagen for kristendommens fejring af de bortgåede sjæle den 2. november.

Til at begynde med var det dog slet ikke børn, men de voksne, der klædte sig ud på dagen.

Som regel rasler man på selve dagen, nemlig den 31. oktober om aftenen, men da det godt kan være for sent for små, udklædte monstre og spøgelser, hvis Halloween falder på en hverdag, plejer man at gå fra hus til hus iført uhyggelig udklædning i weekenden inden eller på den fredag aften, der ligger tættest på Halloweendatoen.

6. Hvorfor udhuler man græskar til halloween, og hvordan passer de udskårne græskar så ind i historien om halloween?

Jo, oprindeligt gik de uhyggeligt udklædte keltere rundt med lygter lavet ud af roer, når de bevægede sig omkring på halloweens aften for at blende sammen med genfærdene, men da kelterne migrerede til USA, var roer ikke sådan at få fat på, og derfor begyndte man at bruge græskar som lygter i stedet.

Med tiden er at udhule og skære græskar blevet en stationær lygte, som, ligesom alt andet Halloweenpynt, skal emme af uhygge. Derfor er det efterhånden blevet lidt af en efterårstradition i sig selv at udskære græskar til alskens uhyggelige ansigter. I dag forbindes græskarrets orange farve i høj grad med traditionen for Halloween.

Hvis I mangler inspiration til motivet og nogle gode udskærings-tips, kan I få masser af inspiration her

I kan også med fordel gemme resterne fra de udhulede græskar, så I kan lave lækker græskarsuppe med ingefær, chili og spidskommen – og ikke mindst gemme kernerne, som kan ristes i ovnen til en lækker snack.

8. Halloween-slik og godter

Traditionen med at gå fra dør til dør er næppe mere end 15 år gammel i Danmark, men startede i 1930’erne i USA. Ud over søde sager kunne man også være heldig at få cookies og andre kager, frugt, nødder, småmønter og endda legetøj i sin pose, når man gik fra den ene dør til den anden.

Først i 1950’erne begyndte man at producere Halloween-slik, og efter 1970’erne begyndte indpakket butikskøbt slik at være det eneste acceptable at give de små spøgelser og hekse, der bankede på. Dette skyldtes ikke mindst, at forældre begyndte at blive nervøse for, hvad fremmede folk kunne finde på at give deres børn, fordi der havde været flere tilfælde, hvor børn var blevet forgiftet eller havde fået mærkelige ting som fx hundekiks.

9. Halloween-udklædning

Som vi allerede har været inde på, er udklædning en STOR del af halloween-traditionen. Det hullede lagen over hovedet, heksehatten, ansigtsmalingen eller hugtænderne er gode uhyggelige klassikere, men i dag behøver det faktisk slet ikke være uhyggeligt, hvis man ser på de kendtes udklædninger.

Selvom trick-or-treat er forbeholdt de små, kan de voksne også sagtens være med på udklædningen. Hvis du selv vil lave kostumet, kan du finde inspiration her

10. Perfekt (uhyggeligt) pynt til halloween

Omkring 1930’erne i USA var halloween blevet en anerkendt helligdag, hvor byerne fejrede det med store parader, byfester og underholdning. Alt sammen noget der krævede en hel del pynt for at kunne skabe den rigtige stemning til den perfekte halloween. Desværre var det ikke alle, der mente, at det skulle være sådan, og i mange samfund var arrangementerne plaget af hærværk.

Derfor rykkede halloween-fejringen ind i hjemmene eller blev afholdt som mindre klassefester på skolerne. I dag fejrer mange stadig halloween på en mere privat måde, og der skal selvfølgelig stadig en masse stemningsfyldt pynt til. Rigtig mange butikker og supermarkeder sælger halloween-pynt i ugerne op til d. 31. oktober, men du kan sagtens lave en masse ting selv.

Meget mere halloween: Mangler du inspiration til udklædning, indbydelser eller andre festelige ideer til Halloween, så klik her.

Kilder: Historienet.dk, Kristendom.dk, Historie-online.dk

Artiklen er oprindeligt fra 2020 og redigeret i 2023.