Boligindretning
Foto: Tia Borgsmidt
BoligLiv

Indret med børnekunst

Indret med børnekunst

Del på

Her får du de bedste tips til at integrere de små kreative indslag i din indretning.

Af Mette Helena Rasmussen 12.jul.2017 Livsstil


Vi kender det alle – køleskabet er gemt væk bag tegninger på A4 papir, og opslagstavlen er ved at drukne i perleplader og gipshænder fra vuggestuen. For hvor der er børn, er der også kreativitet og barnlige streger.


Collage i udvalgte farver

Her har Anne på otte år først tegnet en sort konturstreg som omrids af uglen, hvorefter mor, Sussie Frank, og barn sammen har revet små stykker papir i mørkebrune, grå og lilla nuancer ud af et par boligmagasiner og fyldt uglen ud. Rammen er fra Ikea. Glasvasen er fra Holmegaard, den grå vase er fra Finnsdottir og den lille skål er et loppefund. Æsken er fra Hay, og dåsen i kobber er fra House Doctor.

TILBUD: 4 numre af BoligLiv + 2 Nordlys fra By Nord


Et meget gult monster

Rikke Bremers datter Karla på fem år har lavet en skulptur af papmaché til hende – et meget gult monster med vinger. Det er lykkedes Rikke at placere den på fineste vis i sin indretning ved at sætte den på en bakke sammen med hvide vaser på en hvid reol i rolige hvide omgivelser. Vase fra Finnsdottir, tæppe fra Butik NØ og billede fra Stilleben.


Saml værkerne på hylder

Rikke Bremer har samlet 10-årige Olivias bedste tegninger i en tallerkenrække i køkkenet. Tegningerne er i fint afstemte farver. En smal hylde kan også bruges. Pendel fra Louis Poulsen, spisebord og hånd i træ fra Hay, og kande fra Royal Copenhagen.


Beskær motivet

Børn tegner ofte deres motiv midt på papiret. Du kan gøre dine børns tegninger endnu mere spændende ved efterfølgende at beskære dem, så motivet som her rykkes ned i hjørnet. Hesten er malet af Aksel på seks år. Rammen er fra Ikea, skålen er et loppefund, og den hvide Lyngbyvase er fra Hilfling Design.


Enkelt maleri med øje

Hvis du instruerer børnene i at male et bestemt motiv, kan de skabe spændende kunstværker. Her har Agnete på ni år malet et øje med guldøjenskygge på lærred. Pendlen er fra Retro Villa, den sorte krukke er fra Stilleben, og spejlet er fra Gubi.


Brug sten som en sød detalje

I kan sammen finde flade sten på stranden, som I efterfølgende maler på med akrylmaling. Den klassiske mariehøne er stadig fin – men stenen kan jo også blive til en ugle. Skamlen er et loppefund, og fliserne er fra Evers.


Cool collageportræt

Mette på 13 år har lavet portrættet af papir fra aviser og ugeblade i sorte, grå og blå nuancer. Collagen er klistret på et stykke gråt papir, som derefter er klistret på et stykke sort papir og sat i en aluminiumsramme. Tingene rundt om den er holdt i samme farver for at fremhæve kunstværket. Hylden fås bl.a. hos Designdelicatessen, keramikken er loppefund, og den hvide skål er fra Hilfling Design.


Gren til skiftende udstillinger

Kamilla Stenå har malet en gren sort og monteret små kroge på. Her hænger hun sine børns perleplader og kastanjedyr, som de tager hjem fra børnehaven. På billedet på bogkassen har alle i familien sat deres håndaftryk som et fælles kunstværk. Rammen er fra Søstrene Grene. Kobberlampen og diamantophænget er fra Decovilla.


Maske med masser af farver

Olivia på 10 år har klippet masken ud af pap, malet den med akrylmaling og dekoreret med lidt bast. Fordi masken er så farvestrålende, har den fået en plads for sig selv på en hvid væg, så kommer den rigtig til sin ret. Røremaskinen er en KitchenAid og fås bl.a. i Magasin.


Skulptur af fimoler

Villa Malou på syv år har lavet den spinkle sorte skulptur. Den er først formet i ståltråd, der er sat fast på en træklods med en hæfteklammepistol. Derefter er den beklædt med sort fimoler. Mor, Mette Helena, har placeret den sammen med sine loppefund i et glasskab fra Oliver Furniture.


SE OGSÅ: 5 helt specielle legehuse
► SE OGSÅ:
 Et hus fuld af gode ideer








Del på
Kommentarer (0)

Henter...